Klokken 17.15 fredag eftermiddag stoppede politiet en 36-årig bilist på Afroditevej i Odense.
Bilen viste sig at være stjålet.
Den efterfølgende efterforskning af bilisten afslørede:
- en skudsikker vest
- en tromlerevolver med skarpe skud
- en AK 47 automatriffel med tilhørende magasiner og ammunition
- 1,8 kilo hash
- 35 gram kokain
Følsom efterforskning
Den 36-årige mand viste sig at være prospect hos Hells Angels i Odense.
Han blev lørdag varetægtsfængslet for lukkede døre i fire uger.
Politiet frigiver først oplysningerne mandag eftermiddag af hensyn til efterforskningen.
Af samme hensyn gives der ikke yderligere oplysninger til offentligheden.
Anholdelsen af den 36-årige klokken 17.15, fredag, fandt sted kort efter, at Fyns Politi klokken 16.00 indførte visitationszone i hele Odense by - netop for at ruste op imod ulmende bandeoptøjer.