Truslen blev anmeldt klokken 13.25, angiveligt efter, at der blev fundet en trussel i en printer på jobcentret, som centrets brugere har adgang til.
Flere bygninger i nærheden blev evakueret og Odense Katedralskolen blev omdannet til evakueringscenter.
Samtidig afspærrede Fyns Politi et større område i midtbyen.
Men alarmen er afblæst efter at bombehunde har afsøgt jobcentret, oplyser TV 2/FYNs reporter på stedet.
Politiet vil ikke udtale sig nærmere af hensyn til efterforskningen.
Se reportage på TV 2/FYN klokken 19.30.
Større område afspærret
På det højeste var hele Jernbanegade spærret, Vindegade spærret fra Nørregade til Hans Tausens Gade og Nørregade fra Østre Stationsvej til Gravene.
De evakuerede tog dog ret hurtigt hjem igen og evakueringscentret lukket.
Men afspærringerne blev opretholdt indtil bombehunde fra hærens sprægstofafdeling, EOD, havde gennemsøgt bygningen.