Slidgigt og træning
Stine Sulbæk spørger:
-Jeg har set nogle af de gode øvelser, man kan øve for ben og lårmuskler. Jeg har fået konstateret slidgigt i mit ene knæ... Er der noget jeg specielt skal passe på (ud over at jeg nu ikke må løbe, siger min speciallæge, men cykle og gåture er ok) - og hvordan med øvelser der ikke går ud over knæet?
Svar fra træningsekspert Claus Sloth:
- Generelt er træning og bevægelse godt i forbindelse med slidgigt. Men jeg vil anbefale, at du tager en tur forbi din lokale fysioterapeut, for det kan være meget individuelt, hvordan man bliver udfordret af slidgigten.
- Og i stedet for at prøve sig meget frem derhjemme med forskellige øvelser kan det være en god idé at kontakte en fysioterapeut med det samme og få et program. En fysioterapeut vil oftest anbefale styrketræning og bevægelse. Inaktivitet er faktisk det værste.
Svar fra praktiserende læge Halvard Skott:
- Slidgigt er et noget misvisende navn. Man kan let forledes til, at det er opstået på grund af slid, og bliver derfor bekymret, når man af lægen får at vide, at man skal træne. ”Det må da slide endnu mere, når man træner”, men ingen grund til bekymring - træning er godt.
- Smerter ved slidgigt er ofte på grund af en irritationsproces i slimhinderne i knæet, eller det led som nu er angrebet. Den irritationsproces kan dæmpes ved at træne knæet, så de skæve belastninger, som det typisk drejer sig om, kan blive rettet op.
- De øvelser, Claus Sloth har lagt ud på video, er rigtig gode. Du får her styrket de rette muskler omkring knæet. Også den øvelse, hvor man står på ét ben, er rigtig god, fordi koordinationen bliver bedret, hvilket hjælper på den rigtige brug af knæet. Det er bedre end at bruge maskiner (fitness), hvor koordinationen ikke trænes. Det er dog en god idé at lave øvelserne på et center, hvor man kan supplere med andre øvelser som for eksempel cykling, hvor lårmusklen får styrket sin udholdenhed.
- Nu er det også vigtigt at tilpasse træningen til personen. Er det en yngre håndboldspiller med tidligere skader, eller en ældre, overvægtig og inaktiv person. Her kan du få hjælp af en personlig træner, fysioterapeut eller din egen læge.
- Tilbage til dit spørgsmål. Hvad skal man passe på ? Du skal passe på ikke at gå for hårdt til den i starten men vær forsigtig, så du ikke får smerter, og så øg stille og roligt. Gå ikke for langt ned i knæbøjning i starten, da det vil gøre ondt. Det er det lange træk, altså flere ugers træning, som giver effekt. Lidt ondt må det dog godt gøre, men det skal ikke være ubehageligt. Faktisk er det tilladt at tage et par Panodil eller Ipren inden træning, så vil du have mindre ondt og kan bedre komme i gang med træningen. Det har været meget diskuteret, om man må bruge smertestillende ved træning, men det kan for nogen være afgørende for, at man overhovedet får trænet.
- De andre led i nærheden af knæet skal også trænes, og det bliver de også ved Claus´ øvelser. Det er ankler, hofter og lænd, som vil være godt at træne – og når du nu har fået gymnastiktøjet på, så kan skulder og nakke få en tur også.
- Hvis du skal have hjælp til at komme i gang med træningen, kan din egen læge i øvrigt henvise dig til fysioterapeut, som har nogle holdtilbud til slidgigt- behandling som kaldes GLA:D ( står for Godt Liv med Artrose i Danmark )
- Held og lykke med træningen.
Her er øvelserne, som Claus Sloth har designet til ben- og balletræning:
Skriv selv til brevkassen
Har du selv et spørgsmål til eksperterne, er du velkommen til at sende det via nedenstående formular. (Virker ikke i TV 2 Fyns app). Læs spørgsmål og svar under formularen.
Et Sundere Syddanmark
Om eksperterne:
Claus Sloth har mange års erfaring med personlig træning og er bl.a. uddannet massør, kostvejleder og snart også kognitiv terapeut. I sin vejledning har han bl.a. fokus på den rette træning til en sund og stærk hverdagskrop, kost, men også den mentale forandring er vigtig. Claus kan derfor besvare spørgsmål om alt fra træning, til kost og motivation.
Halvard Christian Skott er speciallæge i almen medicin og har været praksiserende læge i 26 år hos Lægerne Allégade i Odense C. Halvard er den klassiske familielæge, som rummer det meste og kan vejlede de fleste. Alligevel har han specialviden inden for sportsmedicin og ortopædi og har desuden været praksiskonsulent på psykiatrisk afdeling. Halvard pensionerede sig selv i september i år.
Annette Raskov Kodahl er afdelingslæge på Onkologisk Afdeling på OUH. Her behandler hun primært patienter med brystkræft. Derudover er Annette involveret i kræftafdelingens Klinik for Præcisionsmedicin, hvor man foretager genanalyser af patienters kræftvæv med henblik på at tilbyde mere målrettet behandling. Annette er desuden PhD og klinisk lektor ved Syddansk Universitet, hvor hun underviser og forsker i brystkæft. *
