Caroline krammer igen

Forholdet mellem Bendtner og Caroline har flere gange været dømt ude, men nu krammer de tilsyneladende igen.

Ekstra Bladet bringer fredag en stribe billeder af de to kendisser i London, hvor de kærligt krammer hinanden, og hvor Caroline Fleming lader sig made med is af Bendtner.

Parret har sammen den syv måneder gamle Nicholas, som også var med på turen.

Flere blade har ellers skrevet og vist billeder af Bendtner i selskab med andre kvinder, og da Caroline Fleming tidligere på året søgte en barnepige opgav hun også sig selv som single.

Caroline Fleming blev forleden officielt skilt fra sin eksmand Rory Fleming. Måske er Nicklas Bendtner på vej ind i varmen igen.

Oversigt

    Oversigt