Det fortæller chefanklager Jan Stick til TV 2/FYN.
- Det juridiske problem bliver man nødt til at forholde sig til under sagen, siger han.
Fredag underkendte Østre Landsret byretten i Odense og ophævede - principielt set - det såkaldte referatforbud.
Midlertidigt referatforbud
Dermed må journalister gengive de tiltaltes forklaringer fra den opsigtvækkende retssag, som banker på døren. Men Jan Stick lægger op til, at statsadvokaten undervejs kan kræve, at der bliver lagt et midlertidigt referatforbud, som dommeren så skal tage stilling til.
- Det bliver statsadvokatens opgave at beslutte, om der under sagen kommer oplysninger frem, som han ønsker at efterprøve. Det ved vi ikke. Men hvis det bliver tilfældet, vil han kunne begære et referatforbud øjeblikkeligt hos den dommer, der nu sidder - og så må man tage den derfra, siger chefanklageren.
I retten skal en 38-årig drabstiltalt mand forklare sig i retten om det brutale maskinpistoldrab på et fynsk ægtepar, som politiet mener, at han har begået.