Det betyder transportaftalen for dig

Regeringen, Dansk Folkeparti og Enhedslisten er blevet enige om en ny trafikaftale for samlet 2,6 milliarder kroner. Aftalen blev præsenteret tirsdag formiddag. Se her, hvad den indeholder.

* Det nuværende HyperCard for studerende gøres til et ungdomskort, der gælder for alle uddannelsessøgende mellem 16 og 19 år og alle studerende. 300 millioner afsættes hertil.

* Det bliver billigere at rejse med tog, bus og metro uden for myldretiden. Billetterne bliver 20 procent billigere. Pris: 300 millioner kroner.

* Der afsættes 57 millioner kroner over fem år til forbedring af kollektiv trafik i yderområder, for eksempel til forsøg med nye busruter.

* København, Aarhus og Odense får "supercykelstier". Staten bidrager med 189 millioner kroner, hvis kommunerne betaler 60 procent af prisen.

* Der skal investeres 1,2 milliarder kroner i 15 nye eltogsæt, som skal køre på strækningen fra Esbjerg til København og fra Esbjerg til grænsen. De skal komme i 2015. Passagererne skal vurdere prøvetog, inden det endelige indkøb.

* Flere afgange på den københavnske Metro. Den mest hyppige frekvens skal øges til 100 sekunders interval fra de nuværende 120 sekunder. Pris: 200 millioner kroner.

* Flere tog til tiden på de mindre strækninger i Jylland og på Sjælland. Infrastrukturen skal blandt andet forbedres mellem Aarhus og Skanderborg og fra Bramming til Esbjerg. Prisen bliver 50 millioner kroner.

* Der skal købes 55 nye dobbeltdækker-togvogne til den sjællandske togtrafik.

* Vestbanen får tilført 54 millioner kroner til opgradering af signalanlæg og overkørsler.

* Forbedring af nuværende el-lokomotiver for 50 millioner kroner.

* Der afsættes 15 millioner kroner til VVM-undersøgelsen for en ny letbane gennem Odense.

* 15 millioner går til ombygning af Hillerød Station.

* Udskiftning af inventar på IR4 tog.

* Der afsættes desuden mindre millionbeløb til at undersøge mulighederne for letbane samt mere sammenhængende kollektiv trafik i hovedstadsområdet.

Oversigt

    Oversigt