Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

50-årig kvinde fra Odense sigtet for underslæb i millionklassen

Politiet har anholdt og sigtet en 50-årig kvinde fra Odense for omfattende underslæb for cirka 3,7 millioner kroner. Det oplyser Fyns Politi.

Underslæbet har den 50-årige kvinde begået i sin egenskab af økonomimedarbejder ved både nuværende og tidligere arbejdsgivere i perioden 2020 til 2024, oplyser politiet. 

I perioden har kvinden ifølge politiet uretmæssigt brugt penge, som hun har fået betroet.

Kvinden fremstilles i grundlovsforhør tirsdag klokken 09.30 ved Retten i Odense.

Anklagemyndigheden ved Fyns Politi vil begære kvinden varetægtsfængslet.

Kvinden blev anholdt af politiet mandag efter en grundig efterforskning, lyder det.