Istedet for at indlægge den 36 -årige Regina Holmegaard rådede vagtlægen hende telefonisk til at tage en panodil med smerterne i brystet.
En time senere var patienten død.
I Region Syddanmark beslutter den enkelte vagtlæge om patienter med for eksempelbrystsmerter eller andre symptomer på blodpropper skal hentes af en ambulance.
I Region Midtjylland har vagtlægerne derimod fælles retningslinjer nedfældet i en 284 sider lang håndbog.
Fejl kan ikke undgås
Formand for Sundhedsudvalget, Region Syddanmark, Poul Erik Svendsen, Soc.dem., siger, at uanset, hvordan en lægevagt er skruet sammen, så vil der ske fejl.
- Det handler om at der sker så få fejl som muligt, siger han.
Han vil se på, hvad det er Region Midtjylland har lavet, og viser det sig, at en håndbog med retningslinjer er en god ide, er han åben for at indføre en tilsvarende i Syddanmark.