Efter uheld på Posten: Turné i fare

Efter scene-uheldet på spillestedet Posten i aftes, risikerer kunstnerne i Sing, Sing, Sing at skulle aflyse resten af danmarks-tournéen. Ivan Pedersen har brækket 5 ribben og må ikke spille de næste uger.

Ivan Pedersen er sammen med Sascha Dupont, Nina Forsberg, Søren Jacobsen, og Alex Nyborg Madsen i fuld gang med showet "Sing, Sing, Sing". Forestillingen på Posten i Odense er en del af en stor Danmarkstourné, og der er stadig 6 koncerter tilbage.

Nu bliver det uden Ivan Pedersen. Han må ikke synge og spille det næste lange stykke tid.

- Lægerne siger, at det tager 6 uger til 2 måneder for ribbenene at gro sammen igen, hoster han besværet.

VIDEO: Se hele interviewet med Ivan Pedersen

Kollegerne forsøger at fortsætte touren, men det er op til de enkelte spillesteder, om de vil have besøg af sing, sing, sing uden Ivan Pedersen.

I aften spiller teamet i Holbæk med trommeslageren fra Backseat som stand in for Ivan Pedersen. Det fortæller Alex Nyborg Madsen til TV2/Fyn.

Oversigt

    Oversigt