Efterskoleformand: Elever skal medbringe negativ test efter ferien

Formand for Efterskoleforeningen håber på tilladelse til en gradvis opstart efter juleferien, så elever kan medbringe en negativ coronatest.

Når efterskoleelever vender tilbage efter juleferien, skal de medbringe en negativ coronatest. 

Det mener formand for Efterskoleforeningen og den tidligere forstander på Ryslinge Høj- og Efterskole, Torben Vind Rasmussen.

Men det kræver en tilladelse fra Børne- og Undervisningsministeriet til en gradvis tilbagevenden til den fysiske undervisning. 

- Hvis skolerne selv sætter det i gang og laver nødundervisning for en flok elever, der i øvrigt er raske, mister vi vores statstilskud, siger Torben Vind Rasmussen og fortsætter: 

- Så skolerne skal afvikle en kursusuge fysisk på stedet, med mindre man i ministeriet laver hjemmel til, at vi kan lave en glidende overgang på samme måde, som man i folkeskolerne laver glidende overgang fra 3. til 10. januar. 

Ikke omfattet af nuværende restriktioner

Elever på efterskoler er i modsætning til deres jævnaldrende i andre skoleforløb ikke underlagt de seneste restriktioner om fjernundervisning. 

quote Vi er blevet en lille smule utålmodige, fordi vi gerne vil have det afklaret, inden vi sender elever og medarbejdere hjem

Torben Vind Rasmussen, formand for Efterskoleforeningen

I stedet kan de i ro og mag afslutte undervisningen, inden de tager afsked med deres kammerater og går på juleferie. Det glæder Torben Vind Rasmussen, der samtidig frygter for, hvordan en juleferie med familie og venner uden for den daglige boble vil påvirke smitten blandt efterskoleeleverne. 

- Det betyder jo, at de spreder sig i hele landskabet og holder jul og nytår. Og hvis ikke der sker andet, så har langt, langt de fleste efterskoler skolestart igen søndag 3. januar, hvor eleverne skal tilbage, siger formanden for Efterskoleforeningen. 

Det håber han på at undgå ved at sikre, at det kun er elever med en negativ coronatest, der kommer tilbage på efterskolerne, når ferien er slut. 

-  For os at se er den oplagte mulighed, at de tager hen på deres lokale testcenter og bliver testet i god afstand fra nytårsaften, som måske kan være et tidspunkt, hvor de mødes med nogle venner, siger Torben Vind Rasmussen.

Formand for Efterskoleforeningen og tidligere forstander på Ryslinge Høj- og Efterskole Torben Vind Rasmussen, håber på tilladelse til gradvis opstart på efterskolerne i det nye år.
Formand for Efterskoleforeningen og tidligere forstander på Ryslinge Høj- og Efterskole Torben Vind Rasmussen, håber på tilladelse til gradvis opstart på efterskolerne i det nye år.
Foto: Claus Peuckert/Efterskolerne

Elever skal vente på test

Torben Vind Rasmussen foreslår, at efterskoleeleverne bliver testet for eksempel 4. eller 5. januar og kommer tilbage til undervisning, når de kan fremvise en negativ test.

Men svaret fra ministeriet lader endnu vente på sig, og det ærgrer formanden, der håber på en afklaring, inden eleverne går på ferie:  

- Vi har fået en lovning fra ministeriet på, at de vil få det her afklaret. Der er vi så blevet en lille smule utålmodige, fordi vi gerne vil have besked, inden vi sender elever og medarbejdere hjem, så de ved, hvordan vi stater 3. januar 2021.

Når efterskoleelever vender tilbage efter juleferien, skal de medbringe en negativ coronatest. Det mener formand for Efterskoleforeningen og den tidligere forstander på Ryslinge Høj- og Efterskole, Torben Vind Rasmussen.
Fotograf: Ole Holbech

Oversigt

    Oversigt