ELN: Biskoppen er ynkelig

Præsterne i Evangeliske Lutherske Netværk(ELN) kalder biskoppens forbud mod indsættelse af en pastoral vejleder i Skt. Hans Kirke for ynkeligt og begrædeligt.

Lørdag skulle de 49 præster have indsat deres egen pastorale vejleder i Skt. Hans Kirke i protest mod biskoppernes vielelsesritual af homoseksuelle. Men denne cermoni kan ikke finde sted i Skt. Hans Kirke efter at biskop Kresten Drejergaard har nedlagt forbud.

- Det synes jeg er ynkeligt og sørgeligt at biskoppen føler sig kaldet til at gribe så stærkt ind over for en sognepræsts ret til at holde gudstjeneste. Det er begrædeligt og udstiller biskoppens ynkelighed, siger Henrik Højlund, der er formand for Evangelisk Luthers Netværk.

Netværket har dog ikke i sinde at opgive deres planer for at indsætte deres egen alternative ledelse.

- Biskopperne har svigtet, og det er ikke vigtigt, hvor ritualet finder sted, så vi afholdet det bare et andet sted, enten i en skole, en frikirke eller måske på gågaden i Odense, siger Henrik Højlund.

Biskop Kresten Drejergaard har forbudt gudstjenesten med ritualet og truet sognepræst Tage Rasmussen med en tjenestemandssag, fordi han ikke mener, at der er belæg for disse ritualer i folkekirken.

- Jeg er stensikker på at der ikke er noget at komme efter. Folkekirken er heldigvis meget rummelig, så vi kan sagtens holde vores egne ritualer, siger Henrik Højlund.

Oversigt

    Oversigt