En svær tid for tænderne

Julen er højtid for knasende flæskesvær, mange bolsjer og lignende. Det kan går ud over tænderne.

Vi spiser dem stort set alle sammen i den søde juletid: Sprøde flæskesvær og bolsjer i massevis.

Men de sprøde svær og hårde bolsjer kan være slemme ved bisserne.

Tandlæge Henrik Ove Jensen oplever, at juletiden også er højtid for knækkede tænder:

- Vi spiser nok nogle ting, der er for hårde, uden at vi tænker over, at vi har en svag tand, siger han.

Steg sværen helt sprød

TV-kokken Claus Holm mener, at steger man blot sværen helt sprød, er der ingen fare på færde:

- Hvis man ikke har det super-sprødt hele vejen igennem, så er der noget af det, der bliver sejt, og så er det, at det kan gå galt med tænderne, siger han.

Oversigt

    Oversigt