Eskesen vender tilbage til Odense Bulldogs

Odense Ishockey Klub får igen assistance af landsholdsspilleren Michael Eskesen.

Den 23-årige back vender tilbage til barndomsklubben efter et år i den norske klub Stjernen Hockey og et år i Rødovre.

Fans af Odense Bulldogs må dog vente til efter nytår, før de får Michael Eskesen at se på isen. Under landsholdets træningslejr i Odense i foråret pådrog han sig en voldsom knæskade, så indtil videre skal han arbejde i administrationen for Bulldogs Odense, som det nye selskab bag eliteishockeyen i Odense nu hedder.

Michael Eskesen har tidligere spillet 212 ligakampe for Odense.

Oversigt

    Oversigt