Få fynboer kom til skade med fyrværkeri

Det blev en rolig overgang til det nye år for OUH i Odense og Svendborg. 12 fynboer er indtil videre kommet til skade med fyrværkeri.

Det var på mange punkter en rolig nytårsaften, da 2020 blev til 2021. Det var også tilfældet på skadestuen på OUH, hvor i alt 12 fynboer er blevet behandlet for vyrværkeriskader. 

- Det har været en rolig aften og nat, hvor vi har været i stand til at følge med, og der er lige nu få i venteværelset. I alt har vi behandlet 12 fynboere for skader på grund af fyrværkeri, hvilket er 5 personer mere end sidste år, siger overlæge Søren Larsen fra Ulykkes Analyse Gruppen på OUH i en pressemeddelelse.

Ud af de 12 skader er er der kun én alvorlig håndskade, mens halvdelen er øjenskader, som dog ikke er alvorlige. 

Fyrværkeriskader på Fyn

- Det er glædeligt, at der ikke har været alvorlige øjenskader. Men der er stadig kun halvdelen af de tilskadekomne, som bar briller. Samtidig er det meget beklageligt at der også er børn blandt de tilskadekomne, siger Søren Larsen. 

De 12 skader kan dog i løbet af dagen blive til mere. Opgørelsen over fyrværkeri-relaterede skader på Fyn er kun fra nattens løb, og derfor er foreløbigt billede. 

- Der kan komme flere ind her i løbet af dagen, så reelt har vi ikke det fulde billede af nytårsskaderne før i løbet af i morgen. Men indtil videre har der været 12 tilskadekomne, siger overlæge Søren Larsen.

Ulykkes Analyse Gruppen på OUH danner i løbet af 1. og 2. januar et overblik over fyrværkeriskader i hele Danmark. 

Oversigt

    Oversigt