Fakta om Ikea og kødboller

Ikea har fundet hestekød i kædens populære kødboller. To lande har stoppet salget af retten.

* I 2006 lancerede den svenske internationale møbelkæde Ikea sit eget madmærke Ikea Food, der er baseret på svenske opskrifter og traditioner.

* Produkterne er mærket med Ikeas logo og sælges i afdelingen Svenske Specialiteter i kædens varehuse.

* Maden serveres også i Ikeas cafeteriaer.

* For tre år siden overtog grossisten Dafgård leveringen af kødbollerne til stort set alle Ikeas varehuse i Europa. Tidligere stod producenten Findus som eneleverandør.

* I Norge modtager Ikea dog ikke kødboller fra Dafgård.

* Det er prøver taget fra en leverance på 760 kilo kødboller, der var på vej til Ikea-varehuse i den tjekkiske by Brno, som har ledt til fundet af hestekød i bollerne.

* Fundet har efterfølgende resulteret i, at møbelkæden har stoppet salget af den populære ret i både Sverige og Italien.

* I oktober 2011 havde Ikea 332 varehuse fordelt på 38 lande. I Danmark er der fem møbelbutikker i henholdsvis Aalborg, Aarhus, Gentofte, Taastrup og Odense.

Kilder: NTB og TT

Oversigt

    Oversigt