Det er Asta Film og den svenske instruktør, Lisa Ohlin, der laver optagelser en enkelt dag i et parcelhus i Nyborg, oplyser FilmFyn.
Optagelserne er til den kommende storfilm, De Standhaftige, som ventes at få premiere i efteråret 2015.
Filmen er et kærlighedsdrama om en hjemvendt, såret soldat fra Afghanistan.
Udover en enkelt dag i Nyborg er filmen optaget i Faaborg og København.
Iøvrigt er filmens lysmester, Andy Cole, bosat i Nyborg.
Han er internationalt anerkendt og har blandt andet været involveret i film som Gladiator og Mission Impossible.