Flere fynske borgmestre vil have landevejshastighed på motorvejen

Flere fynske borgmestre vil have hastigheden på E20 helt ned på 80 kilometer i timen.

Det er oplagt, at man sætter farten på Fynske Motorvej ned til, hvad der svarer til landevejshastighed. 

Det vil sige 80 kilometer i timen.

Sådan lyder det fra Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S) på dagen, hvor 12 københavnske borgmestre har sendt et brev til udvalgte ministre om, at hastigheden skal ned i deres område.

- 8.400 odenseanere er plaget af støj, det er dokumenteret, derfor vil jeg gerne have, at vi sætter farten ned til 80 eller 90 kilometer i timen, siger Peter Rahbæk Juel.

For borgmesteren er det hvert fald oplagt, så længe der ikke er kommet penge fra den såkaldte støjpulje til støjvolde og støjværn.

- Vi ved, at det vil have en effekt i forhold til støjen, og så kan naboerne få fred, siger den fynske borgmester.

Ifølge Miljøstyrelsen er vejstøj skyld i op imod 500 for tidlige dødsfald hvert år. Forskningen viser nemlig, at trafikstøj kan påvirke alt fra søvnbesvær til blodpropper.

Borgmestre vil af med støj

Og de dødelige konsekvenser ved støjplagen fra E20, står klar for flere fynske borgmestre. 

Faktisk er fire fynske borgmestre enige om, at støjen er for høj fra Fynske Motorvej.

I Middelfart er det Lillebæltsbroen, der kaster støj udover byen.

- Fra syv om morgenen til syv om aftenen kan man sænke hastigheden til 80 for personbiler og 60 for lastbiler. Det vil betyde rigtig meget for støjen, siger Middelfarts borgmester Johannes Lundsfryd (S).

Hans kollega i Assens er dog ikke enig i løsningsforslaget. 

- Jeg er helt med på, at støjen giver problemer, men så må vi kæmpe kampen om at få lavet nogle støjværn og få sat penge af til det. Det kan ikke nytte noget, at vi har et gennemgående motorvejsnet i Danmark og så skal køre 80 kilometer i timen her og der, siger Assens borgmester Søren Steen Andersen (V).

I den anden ende af Fyn kæmper Nyborgs venstreborgmester dog med de socialdemokratiske om at få sænket hastigheden på motorvejen, så længe der ikke er penge fra staten til støjværn. 

- Jeg håber meget, der sker noget nu, fordi det at skulle leve med støj, det er til stor gene, alene når man kan høre støjen, og derudover så er der også risikoen for sygdom, der følger med, når man bor tæt på sådan et trafikanlæg, siger Kenneth Muhs (V), der er Nyborgs borgmester.

S ser hastighed som løsning

Odenses borgmester går endda skridtet videre tirsdag og tilbyder sin kommune som forsøgskommune på området. 

- Hvis man fra statens side vil teste det af, så har vi i Odense en god strækning igennem tæt by, siger borgmesteren.

Og det kan være, at staten vil det. I hvert fald så kan reducering af hastigheden på motorvejen måske blive en midlertidig løsning, ifølge en af borgmesterens socialdemokratiske kollegaer på Christiansborg.

- Det er vi sådan set åbne overfor, siger Trine Bramsen (S).

- Vi skal anerkende i langt højere grad, at der er hundredetusindvis af støjplagede borgere, og indtil der kommer støjskærme op, som er den rigtig løsning de fleste steder, så skal vi selvfølgelig kigge på, hvad vi kan gøre i mellemtiden, tilføjer den fynske socialdemokrat.

Uenighed i regeringen

Trine Bramsen får dog ikke opbakning fra sin blå kollega i regeringspartiet Venstre, Erling Bonnesen. 

- Vi har først og fremmest bygget motorvejene for, at vi kan komme hurtigt frem og skabe fremkommelighed, siger Erling Bonnesen, der ikke kan se for sig, at hastigheden skal sænkes yderligere. 

Han peger på, at hastigheden flere steder allerede er sat ned til 110 kilometer i timen. 

- Men vi skal selvfølgelig hjælpe dem, der er plaget af noget støj med noget mere støjsvag asfalt og nogle bedre og stærkere støjskærme, siger Erling Bonnesen.

I slutningen af 2022 sendte byrådet i Middelfart Kommune en appel til transportministeren om at sænke hastighedsbegrænsningen fra 130 til 110 kilometer i timen på Fynske Motorvej. Dengang lød forklaringen, at det skulle hjælpe kommunen med at opnå et "ambitiøst" klimamål.

Oversigt

    Oversigt