Flest ledige på Fyn

Fyn er nu det hårdest ramte område med 7,7 procent ledige, skarpt efterfulgt af København By med 7,6 procent, mens landsgennemsnittet er 6,2 procent.

Det skriver Fagbladet 3F.
- Har man en enkelt kommune, som har en høj ledighed, kan man pendle til en nabokommune for at arbejde. Men når et helt område er ramt, er det selvfølgelig sværere, siger 3F's cheføkonom Anita Vium.

3F's egne ledigstal viser samme tendens. På en top fem liste over 3F-afdelinger med højst ledighed er der tre fynske afdelinger. En af dem er 3F Østfyn med over 17 procent ledige.
- Vi har ligget højt i længere tid, og 60 procent af vores ledige er fra industriområdet. Vi har jo desværre haft en del virksomhedslukninger, og da Lindø lagde sig ovenpå, blev det rigtig slemt, siger a-kasseleder Jens Arne Hansen.

Oversigt

    Oversigt