Forsvareren, Jesper Storm Thygesen, pegede på, at politiet under efterforskningen har haft kig på to andre end den tiltalte.
En eneboer i Tusindårsskoven, som nogle har haft mistanke til og en af den dræbte læges tidligere patienter.
Han mener, at han blev fejlbehandlet af den dræbte læge og havde derfor et hævnmotiv, mener forsvareren.
Han blev på et tidspunkt anholdt i sagen.
Jesper Storm Thygesen begrunder udtalelsen med, at han vil se hver sten vendt i sagen, og hvis der er den mindste tvivl, må hans klient frifindes.