Fortuna Odense vandt bronze

Med en hjemmesejr på 3 - 1 over Vordingborg sikrede Fortuna Odenses volleykvinder sig ligabronze, lørdag. Som sæsonen har udviklet sig, er de guldvante Fortunaspillere godt tilfreds.

Fortuna vandt tidligere på ugen første bronzekamp og en sejr lørdag ville betyde, at bronzen skulle til Odense.

Første sæt snuppede fynboerne i de blå trøjer, mens Vordingborg tog andet sæt.

Men så viste det tidligere mesterhold sig fra sin stærkeste side og tog tredje sæt med 25 - 14.

I fjerde sæt var de to hold mere jævnbyrdige, men Fortuna trak stikket hjem med cifrene 25 - 23.

Oversigt

    Oversigt