Fra milliardjubel til hul i kassen - derfor røg kommuner på rutsjebanetur

Begejstringen var ellers til at tage og føle på, da Nicolai Wammen (S) for 91 dage siden trådte frem foran glasdøren i Finansministeriet.

Han havde lavet den kommuneaftale, som han havde været "suverænt gladest" for at indgå.

Ved siden af stod formanden i Kommunernes Landsforening, der kaldte aftalen "historisk". Nu ville kommunerne få nogle muligheder, som de ikke havde haft i en "lang årrække", lød det.

Men få måneder senere meldte adskillige borgmestre sig på banen med helt andre miner.

Budgetterne hang slet ikke sammen - og i Faaborg-Midtfyn Kommune skulle en populær børnehave nu se en lukning i øjnene.

Nu vil regeringen sende nye milliarder afsted for at rette op.

Forstå forløbet her.

Budgetter i minus trods 'det største løft'

Hvert år sætter kommunerne og regeringen sig i forhandlingslokalet og laver en aftale for økonomien for det kommende år. 

I forårets aftale skulle velfærden have et løft, der kunne mærkes, og der blev sat 3,2 milliarder af til servicerammen i kommunernes budgetter for 2025. Det kom i kølvandet på opråb fra en række borgmestre om trængte budgetter.

- Det største løft af kommunernes driftsøkonomi i 15 år, lød det fra finansministeren i maj.

Efter sommerferien har kommunerne kastet sig over at lægge budgetter for 2025. Og her har flere fynske borgmestre revet sig i håret. 

En 'teknisk regulering' åd milliarderne

For efter at folketingsåret sluttede før sommerferien, blev det klart for mange kommuner, at de 3,2 milliarder var blevet en ganske anden størrelse.

For efter at have været igennem statens regnemaskine, har en 'teknisk regulering' nemlig ædt de 3,2 milliarder igen grundet udligning mellem kommunerne.

Det betød, at især de rige kommuner fik gavn af løftet fra foråret.

På Fyn fik både Faaborg-Midtfyn Kommune, Svendborg Kommune, Assens Kommune og Ærø Kommune udsigt til at skulle finde tocifrede millionbeløb for budget 2025 på grund af reguleringen.

- Jeg er meget, meget frustreret. Det ser værre ud end det har gjort tidligere, og når vi skal lægge et budget, så aner vi reelt ikke, hvad vi har at gøre godt med, lød det tidligere i august fra borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune, Hans Stavnsager (S).

Regeringen klar med ekstra penge

Fredag erkendte finansministeren på pressemødet om regeringens finanslovsudspil, at der var behov for at sende nye penge afsted mod kommunerne.

Baggrunden var "en række forskellige tekniske årsager" samt "nogle grundskyldsskøn, der viste sig ikke at være præcise nok". 

- Vi har oplevet i kølvandet på kommuneaftalen, at en række kommuner står med nogle store likviditetsudfordringer. Det betyder, at selvom de sådan set har fået lov at bruge flere penge, herunder til velfærd, så har de ikke rigtig penge i kassen til at de kan gøre det, sagde Nicolai Wammen (S) og fortsatte:

- Det er ikke noget, som nogen af os ønsker. Og derfor vil regeringen give en hjælpende hånd til kommunerne og sikre, at der sker en ekstraordinær likviditetsoverførsel til kommunerne på i alt 2,5 milliarder kroner.

Af dem vil regeringen fordele de 1,8 milliarder kroner ud fra nogle kriterier, som målretter pengene til de kommuner, der har det sværest. De sidste 700 millioner skal kompensere for, at en række kommuner i 2025 må opkræve færre penge i ejendomsskat.

Her kan du se, hvad de fynske kommuner får ud af det.

Fredag kom også svar fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til de mange kommuner, der havde søgt om fattighjælp - penge fra puljen for særligt vanskeligt stillede kommuner.

Den havde syv ud af de ti fynske kommuner søgt. Se svarene her.