Fredelig bus-razzia på Kildebjerg

For 13. år i træk lavede Fyns Politi i dag bus-razzia på rastepladsen Kildebjerg - men det var uden de store lovovertrædelser.

Betjentene tjekkede fartskiver, køre- hviletid, kørekort og uddannelse på mere end 60 skibusser.

Der blev også tjekket bremser og andet teknik - men det overordnede billede var positivt. Politiet fandt kun små lovovertrædelser. Alligevel mener der, at razziaerne er brugbare.

- Der er et signal overfor branchen, og der er også noget præventivt. Og så er det af hensyn til passagerne, de skal kunne føle sig trykke ved at sætte sig op i bussen, forklarer Michael Balvits, der er operativ leder ved færdselspolitiet.

TV 2/Fyn var i kontakt med flere chauffører på rastepladsen. Fælles for dem var, at de ikke var det mindste overraskede over kontrollen.

I følge politiet er det også en del af forklaringen på de få forseelser.

Oversigt

    Oversigt