Ved første øjekast er der ikke noget mærkværdigt ved Lars Iversens aflange lade, der er fyldt med over 100 køer, som spiser foder på række, inden de skal malkes.
Men kigger man godt efter, vil man kunne spotte en massevis af grå bokse i loftet og et langt samlebånd, som kører langs gulvet, og som samler al den gylle og møg, som køerne kaster af sig i løbet af dagen.
Landbruget er næppe kendt for at være skånsomme mod miljøet, men Lars Iversen har gennem de seneste år lavet flere investeringer i sin gård for at gøre den mere klimavenlig.
Med sine i alt 300 køer, der producerer 3,3 millioner liter mælk om året, mener han nemlig, at landbruget har en del af ansvaret, når der bliver talt om en bæredygtig fremtid. Ifølge Centrovice indvejede Arla samlet 243.000 ton mælk fra fynske konventionelle producenter i 2022.
Alligevel kommer en fremtidig CO₂-afgift for landbruget, som i denne tid bliver diskuteret på Christiansborg, til at ramme ham, og i løbet af nogle år vil hele gårdens overskud gå til at betale afgifter, hvis den bliver indført, vurderer han.
- Grundlæggende er jeg mere tilhænger af belønning i stedet for straf. Derfor har jeg svært ved at se, at CO₂-afgiften er den bedste løsning. Det er en meget stor del af overskuddet, og dybest set vil jeg ikke have mulighed for at tjene til det, lyder det fra Lars Iversen.
Hos Landbrug & Fødevarers årsstatistik fra 2022, Fakta om Fødevareklyngen 2022, fremgår det til gengæld, at landbrugets CO₂-udledninger ikke er faldet de seneste ti år.
Ifølge Energistyrelsens klimafremskrivning vil landbruget stå for 45 procent af udledningerne af drivhusgasser i Danmark og være den største udleder i 2030, hvis udledningen fortsætter som hidtil.
Et overvågningssystem
For at spare i klimaregnskabet har Lars Iversen blandt andet kigget på sit strømforbrug. Han har investeret i en ny køletank, som har sparet ham 800 kilowatt allerede måneden efter.
- Vi har en mindre CO₂-belastning, når vi nedkøler mælken nu, fordi vi sparer rigtig meget energi. Det er småting, men det er en del af den proces, som vi er i gang med, siger Lars Iversen.
Som det nyeste skud på stammen har han planlagt at skulle dække hele den ene side af den aflange lade med solceller. På den måde kan han selv lave den strøm, han bruger i sin produktion.
Han er dog klar over, at det ikke er strømforsyningen, der er den største synder, når det gælder CO₂-udslip. Slet ikke, når man har 300 køer, der alle sammen udleder metan naturligt, når de prutter.
Derfor var han i 2020 med i et projekt i samarbejde med Velas Klima. Projektet skulle give en indikator på, hvor stort CO₂-udslippet var på gården, og hvilke processer på gården, der var de værste klimasyndere.
Hver ko blev udstyret med en chip i øret, og i ladens loft sidder der nogle små grå kasser, som tager mellem 8000 og 10.000 billeder om dagen af køerne. På den måde er det muligt for Lars Iversen at måle på, hvor meget hver ko spiser sammenlignet med, hvor meget mælk den producerer.
- Vi fandt ud af, at der er køer i den her stald, som æder op til tre ton foder mere om året for at give den samme mængde mælk som en anden ko. Ved hjælp af det her kan vi avle på de køer, der er mest produktionsøkonomiske, men også mest klimavenlige. Det er det samme, som når man udvikler på en motor, der bliver bedre og bedre til at køre langt på en liter benzin, siger Lars Iversen.
Koen er værst
Resultatet af projektet var klart. Gårdens samlede klimaaftryk var 4368 ton CO₂ i 2020. Heraf kom 3486 ton fra køerne. Derfor besluttede Lars Iversen at gøre noget ved metan-problemet.
- Lige da jeg så det, tænkte jeg, at det bliver vanskeligt at arbejde med, at så stor en del af CO₂-udledningen kommer fra de biologiske processer. Men da jeg begyndte at arbejde lidt med, hvad der kan gøres, synes jeg, det er spændende, griner Lars Iversen.
Alle tiltagene, som Lars Iversen efterhånden har taget, er taget dels for at skåne klimaet, dels for at undgå at CO₂-afgiften rammer ham.
Alligevel er tiltagene ikke nok til at undgå en eventuel CO₂-afgift. En afgift, som Lars Iversen vurderer, vil koste ham 3,5 millioner kroner om året på trods af de mange investeringer, han har gjort sig for at reducere drivhusgasserne på gården.
Lange udsiger
Afgifter på landbrug som Lars Iversens CO₂-udledning har siden 2020 været et mål for Venstre, Socialdemokratier og Moderaterne, men formen har længe været et hedt diskussionsemne.
I sommeren 2022 indgik Folketinget en aftale om en CO₂-afgift for industrien, som landbruget ikke var en del af, men ifølge formandskabet for Det Økonomiske Råds (også kaldet de økonomiske vismænd) beregninger vil Danmark ikke kunne nå 2030-målet om 70 procents CO₂-reduktion uden også at reducere udledningen fra landbruget.
Foreløbig er der lagt op til en afgift på 750 kroner per udledt ton CO₂.
Venstre, Socialdemokratier og Moderaterne er til gengæld også enige om, at det ikke må være på bekostning af danske arbejdspladser.
Det har flere af landbrugets interesseorganisationer gentagne gange argumenteret netop vil ske med en afgift. Lars Iversen, som også er næstformanden i Centrovice, kan heller ikke se, hvordan det skal undgås.
- Jeg kan ikke både betale afgifter og udvikle på klimavenlige tiltag. Hvis afgiften kommer, så bliver det altafgørende, at den bliver lavet ordentligt, for ellers kvæler de os bare. Hvis de starter med at trække penge ud af min bedrift, hvordan skal jeg så få penge til de løsninger, som de efterspørger, siger han.
I øjeblikket er der endnu ikke blevet præsenteret et udspil om afgiften, da slutrapporten fra den nedsatte ekspertgruppe stadig mangler.
Arbejdet er flere gange blevet forsinket, skriver Information. Ifølge avisen ventes rapporten på den anden side af sommerferien.
En fornuftig afgift
Som næstformand i Centrovice har han også forhørt sig hos andre landmænd, som fortæller, at også de ville få problemer, hvis der kommer en afgift.
- Der er landmænd, der er bekymret for det, fordi det er en stor omstilling, og fordi det kommer til at koste mange penge. Grundlæggende så jeg ikke, at der kom en afgift, men hvis den kommer, er det vigtigt, at man ser på, hvordan det bliver indført. For eksempel en gradvis afgift, så det kun er dem, som ikke når i mål, der skal betale.
Hvis ikke der blev indført en CO₂-afgift, lader landmændene så ikke bare være med at gøre noget, der skader klimaet mindre?
- Jeg tror, at hvis man fremmer prisen for det, der er klimavenligt, så har man ikke råd til at lade være. På den lange bane tror jeg heller ikke på, at vi kan sælge produkter, der ikke har et fornuftigt klimaaftryk.
Problemet eller løsningen
Som løsning på gårdens CO₂-udslip har Lars Iversen tænkt sig at investerer i noget nyt foder ved navn Bovaer. Foderet indeholder nogle vitaminer, som skal nedsætte køernes metanudslip. Det er dog ikke billigt, og derfor er det afgørende, at forbrugerne har lyst til at betale lidt ekstra for at få mere klimavenlig mælk.
- I den omstilling, vi er i gang med, kommer vi alle sammen til at betale lidt for at bevare vores klode. Foderet er en omkostning, og den skal jeg gerne have dækket ind igen. Det er et spørgsmål om, hvor langt forbrugernes velvilje går i forhold til klimaet.
Lars Iversen tror og håber også på, at landbruget kan hjælpe til den bæredygtige omstilling, uden landmændene kommer til at knække nakken på CO₂-afgiften.
- Jeg tror på, at afgiften kommer på en rolig og fornuftig måde. Det er også vigtigt, at der bliver sat nogle penge af, som man kan søge til forbedring, for investeringerne vil koste nogle penge - men forbrugerne skal hjælpe, for der er ikke noget vi hellere vil end at producere det, som forbrugerne vil betale for, mener Lars Iversen og tilføjer:
- Landbruget er en del af løsningen – nogle ville sige, at vi er en del af problemet – men det er altid sjovere at arbejde mod en løsning end at sige: "Det har jeg ikke noget at gøre med". Jeg har også børn og børnebørn, som gerne skulle have en ordentlig klode at overtage.