Fynbo tæt på sensation i beachvolley

Anders Hoyer fra Odense og hans landsholdskammerat Bo Søderberg pressede favoritter fra Brasilien ud i tre sæt ved VM i beachvolley onsdag aften.

Brasilianerne, Emanuel Rego og Alison Cerutti fra Brasilien måtte yde deres bedste foran milioner af TV-seere verden over.

Emanuel Rego er alle tiders mest vindende spiller på World Tour, og sammen med makkeren Alison Cerutti, vandt han Grand Slam i Beijing i sidste uge og holdet er således at betragte som verdensetter lige for tiden, selvom amerikanske Rogers/Dalhasser er seedet lige over brasilianerne.

Appelsinkast

Danskernes kamp blev forsinket lidt, da tilskuere af uvisse årsager bombarderede banen med appelsiner.

Første sæt bar dog mest frugt for brasilianerne, der vandt 21-18, men Søderberg og Hoyer kom tilbage med 24-22 i andet sæt, inden tredie blev tabt med 15-10.

New Zealand venter

Torsdag kl. 17 venter et hold fra New Zealand, som landstræner Peter Lyø vurderer at holdets chancer er 50-50 imod.

Denne kamp bliver den direkte duel om andenpladsen i puljen. Et nederlag behøver ikke betyde exit for Danmark, men Peter Lyø håber på at Bo og Anders holder deres seedning og går videre som toere.
 
Verdensmesterskaberne afvikles hvert andet år. De 48 hold er inddelt i tolv puljer med fire hold i hver. Otte af de tolv treere går videre til slutspillet.

For danskerne handler turneringen også om OL-kvalifikation. Ved VM uddeles der særligt mange ranglistepoints, så jo højere rangering holdet får, desto tættere kommer de på London 2012.

Oversigt

    Oversigt