Stævnet på Cypern var den internationale debatu for Eva Schultz og målet var en placering i top 3.
Men det gik over al forventning. Først vandt hun guld i Low-Kick og senere blev det til endnu et verdensmesterskab i K-1, da hun i finalen med en suveræn indsats besejrede sin cypriotiske modstander.
- Det er bare så skønt at stå med to verdensmesterskaber, og jeg er dybt taknemmelig for at ISKA-Danmarks præsident Bayram Korkmaz efter mine bare 1½ års erfaring med kampsport troede så meget på mig, siger en stolt Eva Schultz fra Muay Thai Kampsportsskole i Odense.