Fynboer plaget af gæld

Så mange fynboer har opsøgt Forbrugerrådets gældsrådgivning i Odense, at rådet er nødt til at lukke for tilgang indtil de har fundet flere rådgivere.

I 2011 rådgav Forbrugerrådet 160 gældsplagede fynboer.

I 2012 steg antallet til 270.

Tilstrømningen er så stor, at ventelisten er på 82 personer, som må vente i op til fire måneder.

Rådgivningens ni frivillige kan ganske enkelt ikke følge med.

Derfor har Forbrugerrådet lukket for tilgang og søger tre til fire frivillige rådgivere mere.

- Vores frivillige rådgivere klarer det meget fint, siger Annette Matiasen, leder af Forbrugerrådets gældsrådgivning.

- Men vi mangler mere erfarne frivillige, som er bankuddannede, revisorer eller økonomer, for mange af dem, der kommer hos os har dybe sociale og psykiske problemer, siger Annette Matiasen.

Tilmelding til at blive frivillig rådgiver

Mere om Forbrugerrådets gældsrådgivning

Oversigt

    Oversigt