Fyns Politi efterlyser tyv: Ved du noget?

Fyns Politi håber, at en række billeder fra et indbrud kan hjælpe Indbrudsgruppen i retning af gerningsmandens identitet.

Under et indbrud i juli stjal en tyv en PH lampe af modellen Koglen fra et hjem i Odense.

Nu har Fyns Politi offentliggjort en række billeder af gerningsmanden. Håbet er, at borgerne kan hjælpe med at identificere manden.

Lampen blev fjernet fra en adresse på Bangs Boder i det centrale Odense omkring klokken 03:22 den 19. juli, og manden blev fanget af et privat overvågningskamera.

Koben og skruetrækker

På billederne ses manden ved siden af hjemmets spisebord, som Koglen hænger over. På bordet ligger der et koben samt en skruetrækker.

Tyven er iført mørkt tøj og er fanget fra siden.

Hvis man genkender manden, bedes man kontakte Fyns Politi på telefon 114, lyder opfordringen.

 
 
Foto: Fyns Politi
 
 

Oversigt

    Oversigt