Fynsk kommune er landets femtemest erhvervsvenlige

Assens og Faaborg-Midtfyn dykker i DI-undersøgelse. Manglen på arbejdskraft lurer under overfladen.

Nordfyn er suverænt Fyns mest erhvervsvenlige kommune.

Det viser Dansk Industris årlige undersøgelse af erhvervslivets tilfredshed med rammevilkårene i landets kommuner.

Undersøgelsen er offentliggjort onsdag, og den viser, at Nordfyns Kommune nu er nummer fem i Danmark målt på erhvervsvenlighed. Analysen bygger dels på spørgsmål til virksomhederne i landets kommuner og statistiske oplysninger om f.eks. sagsbehandlingstider, erhvervsskatter m.v.

Inden for kategorien dialog med politikere og embedsmænd er Nordfyn endda landets bedste. 

Middelfart har været i top ti i Danmark syv ud af de 14 år, undersøgelsen er lavet, men de seneste år har den vestfynske kommune mistet pusten, og er nu nummer 43 ud af de 92 deltagende kommuner.

Store hop

De mest bemærkelsesværdige forskydninger på Fyn i Dansk Industris analyse er, at Nyborg har forbedret sin midterplacering med 12 pladser til nummer 46 i forhold til sidste år, mens Faaborg-Midtfyn og Assens begge er dumpet 16 pladser ned af listen.

For Faaborg-Midtfyns vedkommende betyder det, at man nu tilhører den dårligste tredjedel, mens Assens med en plads som nummer 32 fortsat er lige under den bedste tredjedel og nummer 2 på Fyn.

Nyborg har, ligesom Nordfyn, især forbedret sig på dialogen mellem erhvervsliv, politikere og embedsmænd, mens virksomhederne til gengæld savner hjælp til at skaffe den nødvendige arbejdskraft.

Og netop rekruttering, uddannelse af arbejdskraft og større fokus på faglært arbejdskraft er det tema, der fylder mest, når de fynske virksomheder spørges ind til de største udfordringer.

Dermed lægger man sig i forlængelse af Fynsk Erhvervs Vækstbarometer, der blev udgivet fredag i sidste uge og de seneste rekrutteringstal fra den fynske beskæftigelsesregion, der viser, at bygge- og anlæg og industrien hver tredje gang må opgive at ansætte den arbejdskraft, de har brug for.

Kun Faaborg-Midtfyn og Kertemindes virksomheder vægter infrastruktur højere. 

20222023Op/nedPlacering Fyn
Nordfyns8531
Assens1632-162
Svendborg403643
Middelfart444314
Nyborg5846124
Odense726665
Faaborg-Midtfyn6076-166
Kerteminde939037
Dansk Industri

Odense Kommune befinder sig trods en forbedring på seks pladser fortsat i den tungeste tredjedel af undersøgelsen, men er dog blandt landets fire største kommuner kun overhalet af Aalborg.

Pudsigt nok er de odenseanske virksomheder de mest tilfredse på Fyn i forhold til kommunens indsats for infrastruktur og transport.

Men som formand for Dansk Industri på Fyn, Poul Strandmark, noterer, så er undersøgelsen lavet før den meget omdiskuterede mobilitetsplan blev lanceret. Den har efterfølgende skabt kraftig debat om lukning af veje og hastighedsnedsættelser.

Til gengæld kan kommunen glæde sig over en forbedret indsats i forhold til erhvervsuddannelser og tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft.

Fynsk kommune på 90. pladsen

I Assens kan politikerne trods nedturen glæde sig over, at man bl.a. får rigtig meget ros for brugen af private leverandører - roserne rækker til en fjerdeplads på landsplan.

Svendborgs politikere kan lune sig ved, at man er Fyns hurtigste kommune til at behandle byggesagsansøgninger og er nummer 10 på landsplan. 

Kommunen er samlet set i den bedste tredjedel i DI's erhvervstilfredsheds-undersøgelse - den bedste placering i 13 år.

Kerteminde hænger fortsat fast i bunden af DI's undersøgelse, men har dog forbedret sin placering til nummer 90.

Helt overordnet mener DI-formand Poul Strandmark, at politikerne bør være mere synlige og imødekommende overfor erhvervslivet i kommunen.

Rammerne for undersøgelsen

Oversigt

    Oversigt