Edvin elsker sin 90'er-Skoda: Den moderne klimasnak er lidt hysterisk - naturen kan du ikke gøre noget ved

Skoda Favorit. Fem gear, Blaupunkt-radio, askebæger og digitalt ur.

Det er Edvin Hansens bil, som er fra 1990'erne.

- Når jeg kører i Favoritten, så er det jo ligesom, da vi fik den, hvor børnene begyndte at blive halvstore, og vi var sluppet af med hækmotorbilerne, fortæller Edvin Hansen, mens han ruller vinduet ned manuelt med håndtaget i sidedøren.

- Det var en ny verden. Nu kørte du i en helt moderne bil, fortæller han.

Edvins bil er et billede på vores transportvaner i 1990'erne. Et årti, der afløste fattigfirserne, flere fik egen bil, og biltrafikken på vejene voksede voldsomt. Samtidig er 1990 det år, hvor de fleste nuværende klimamålsætninger holdes op imod.

I årtiet blev færgerejser til og fra Fyn erstattet af Storebæltsbroen, og privatbilen cementerede sig som kongen af de danske veje. I begyndelsen af 1990'erne var der 1,6 millioner personbiler på vejene i Danmark, og det tal steg og steg gennem årtiet og nåede i 2005 op på 2,5 millioner svarende til en stigning på 30 procent.

Det koster noget CO2

I Vester Skerninge på Sydfyn vibrerer og sprutter udstødningsrøret, mens Edvin Hansen gasser op for Favoritten.

- Den kører jo stort set som en ny bil, siger han.

I 1990'erne var koblingen mellem trafik og klimabelastning ikke noget, der fylder som i dag, hvor flere byer - blandt andet Odense - indfører restriktioner på biltrafikken af hensyn til klimaet. Der var over en bred kam frit spil for bilerne, hvilket igennem 90'erne, 00'erne og 10'erne førte til en stigende CO2-udledning, så udslippet fra transportsektoren er vokset med 33,5 procent fra 1990 til i dag, viser tal fra Danmarks Statistik.

Folketinget har vedtaget, at CO2-udledningen i Danmark i 2030 skal være 70 procent mindre, end dengang Edvin Hansens Skoda Favorit var splinterny. Det er Edvin Hansen dog skeptisk overfor.

- Det koster jo noget CO2, hver eneste gang der skal produceres en ny bil, og hvis den skrottes, koster det jo også, pointerer han.

I Vester Skerninge mindes Edvin Hansen 1990'ernes bilkørsel med glæde.

- Meget af den klimasnak, det er hysteri. Det kan godt være, at det er mig, der er forkert på den, men hvis du nu ser i historien, så har det altid været sådan. Så det tager jeg ikke så tungt. Det må komme og gå, som det nu vil, for naturen kan man ikke gøre ret meget ved, mener han.

Klimaforskere og FN's Klimapanel har gentagne gange slået fast, at vores udledning af drivhusgasser skader klimaet voldsomt, og at de menneskeskabte klimaforandringer blandt andet vil føre til voldsommere og mere ekstremt vejr - også i Danmark.

Når man zoomer ind på klimabelastningen fra trafikken, står vores kørsel i private køretøjer for 7,5 procent af en gennemsnitlig danskers udledninger. Regeringen vil reducere udslippet med en million ton i vejtransportsektoren frem mod 2030.

Nye klimatider for trafikken

Mens der ikke var megen fokus på bilernes klimabelastning i 90'erne, begyndte til gengæld en stigende opmærksomhed på sikkerhed.

I 1990 var det slut med at sætte sig ind på bagsædet af bilerne uden at klikke sikkerhedsselen, og samtidig blev det lovkrav at tænde kørelyset. De tiltag var medvirkende til et 23 procents fald i antallet af færdselsuheld med personskade fra 1995 til 2004, viser tal fra Danmarks Statistik.

Meget er dog sket klimamæssigt siden 1990'ernes Danmark. Ikke mindst er der vedtaget en klimalov, der skal sikre en reduktion af drivhusgasser med 70 procent i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990.

Og trafikken går ikke fri. Når trafikkens CO2-udledning skal reduceres, handler det blandt andet om vores trafikvaner, sagde daværende transportminister Trine Bramsen i 2022:

- Når danskerne kører på arbejde, sidder der mindre end 1,1 personer i bilen. Dermed er der mange ledige sæder, som vi skal gøre mere for at fylde op. Vi vil ikke tvinge danskerne til at køre sammen, men gøre det lettere. Det gavner både privatøkonomien, trængslen på vejene og klimaet. Derfor er potentialet stort, sagde hun.