Det kniber for mange skoler at opfylde kravet om 45 minutters daglig bevægelse for eleverne.
Kun 58 procent af folkeskolerne vurderer ifølge en undersøgelse fra Dansk Skoleidræt, at de lever op til kravet, som ellers var en central del af skolereformen fra 2014.
Men på otte skoler landet over bliver der nu skruet markant op for de fysiske udfoldelser.
- Konceptet er, at alle børn får fem-seks ugentlige idrætstimer, og samtidig bliver alle undervisere opkvalificeret til at tænke bevægelse ind i deres fag, siger teamleder Mikkel Nørtoft Magelund, Danmarks Idrætsforbund.
Otte skoler bliver til idrætsskoler
Forbundet står sammen med Team Danmark og VIA University College bag ordningen, hvor skoler kan blive certificeret og kalde sig idrætsskoler.
Den første skole, Nymarkskolen i Slagelse, får papir på at være idrætsskole i næste uge. Derefter følger syv andre skoler i Aalborg og Randers.
Baggrunden for certificeringsordningen er, at det ifølge teamlederen går den forkerte vej på mange skoler med at leve op til kravet om bevægelse.
- De seneste analyser peger på, at det går den forkerte vej. Nemlig at færre og færre skoler opfylder kravet. Det er ærgerligt, for det er det element i reformen, der har den største effekt i forhold til at højne sundhed og trivsel, siger Mikkel Nørtoft Magelund.
Erfaringer fra Svendborg danner baggrund for nyt koncept
- Her har man arbejdet med seks ugentlige idrætstimer og en generel opkvalificering af samtlige undervisere på skolerne.
- Det har betydet, at børn lærer bedre, de trives bedre og er sundere. Der er også færre børn, der lider af overvægt på de skoler, siger Mikkel Nørtoft Magelund.
Spørgsmål: Men kan flere idrætstimer på skemaet ikke være med til at forlænge en i forvejen lang skoledag?
- Hvis man forlænger skoledagen uden at sikre et sjovt og varieret indhold i skoledagen, så ville det være et problem.
- Men det er det modsatte, vi gør her. Vi sikrer, at idræt og bevægelse kommer ind i timerne, der gør, at man får noget ekstra ud af den længere skoledag, siger Mikkel Nørtoft Magelund.
Håbet er ifølge teamlederen, at flere skoler vil tage konceptet til sig, så man når op på minimum 98 idrætsskoler - en i hver kommune.
Kravet om bevægelse i skolen er på dagsordenen ved en høring i Folketinget torsdag 23. januar.