Tirsdag morgen satte lastbilchauffør Nicholai Rosendahl noget uvant kursen mod Christiansborg.
Det gjorde han sammen med fire andre fynske lastbilchauffører og kollegaer fra hele landet for at demonstrere mod en ny afgift, der fra år 2025 indfører en kilometerbaseret afgift, der vil være lavere for grønne lastbiler end for dem, der udleder mere CO2.
En afgift som ifølge Nicholai Rosendahl vil koste hans arbejdsgiver rundt regnet 50.000 kroner om dagen.
- Den værste konsekvens vil jo være at miste mit job. Det er vi jo ikke nogen, der er interesserede i, og det er også derfor, vi er her i dag, siger Nicholai Rosendahl, der er lastbilchauffør hos RK Transport i Langeskov.
100 lastbiler parkeret
Lastbilchaufførerne kom til Købehavn fra hele landet tirsdag morgen og parkerede omtrent 100 lastbiler på vejene om Christiansborg for at råbe politikerne op.
Aftalen om den nye afgift er lavet mellem regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet.
Den vil ifølge skatteministeriet give en CO2-reduktion på 0,4 mio. ton i 2030.
Afgiften vil være lavest for lastbiler, der udleder mindst CO2, og højest for dem, der udleder mest. I gennemsnit vil den ligge på 1,3 kroner per kørt kilometer i 2030.
Ambitionen er, at afgiften kan være med til at effektivisere den tunge transport på vejene, og at den kan skubbe på den grønne omstilling i branchen.
Men chaufførerne mener, at afgiften vil presse deres fag for hårdt.
- Unfair at tage os til fange i det
26-årige Nicholai Rosendahl bor i Gudme og har arbejdet som lastbilchauffør i et år. Han var egentlig anlægsgartner, men en dårlig ryg førte til et karriereskift.
- Jeg er vokset op med lastbiler i min barndom, så det var et naturligt skift.
Men nu er han nervøs for fremtiden som chauffør med udsigt til afgiften, som han påpeger vil blive dyr for hans vognmand. Omtrent 12 millioner om året i ekstra udgifter, fortæller han.
Han mener ikke, det er realistisk i praksis for eksempel at bruge ellastbiler, når man kører lange stræk, for at få en lavere afgift i fremtiden.
- Det er fint nok for nogen, der kører distributions- og skraldebil herinde i indre København. De kan jo godt køre på ellastbiler eller hybrid. Men for os, der ligger og kører Danmark tyndt hver dag, der fungerer det ikke.
Nicholai Rosendahl mener, at man burde vente til infrastrukturen med ladestandere og bedre rækkevidde var på plads.
- Selvfølgelig skal vi også deltage i den klimaneutrale handling, men når vi ikke har mulighederne (med rækkevidde og ladeinfrastruktur, red.), så synes jeg også, at det er unfair at tage os til fange i det.
Skal skubbe på omstilling
Ifølge SFs skatteordfører Sigurd Agersnap er det vigtigt at have for øje, at det ikke kun er el-lastbiler, der vil kunne få en lavere afgift.
- Man får det også, hvis man skifter til en grønnere lastbil, eller hvis man for eksempel skifter til en hybridlastbil, siger Sigurd Agersnap.
Afgiften træder i kraft i 2025, og den tidshorisont giver mulighed for at omstille sig, mener han.
- Udgiften bliver delt mellem de vognmænd, der har et overskud, og forbrugerne. Det vil den gøre, indtil man har omstillet sig i branchen. Dem der omstiller sig får jo en konkurrencefordel, og det er hele formålet.
Han anerkender, at ellastbiler i dag ikke fungerer godt nok til at køre langt på alle strækninger.
Tidligere på foråret åbnede firmaet YX i Nyborg Danmarks første offentlige ladestander til el-lastbiler. En konkurrent har planer om at opsætte ladestandere i Høje Taastrup og Hirtshals.
Ifølge bilstatistik.dk var der i juni 2022 indregistreret 14 el-lastbiler over 12 ton i Danmark, som ikke var kommunale skraldebiler.