Systemet er under alvorligt pres på flere af de fynske plejehjem og i hjemmeplejen.
Det viser en gennemgang lavet af TV 2 Fyn af tilsynsrapporter lavet af Styrelsen for Patientsikkerhed.
Gennemgående er det, at flere plejehjem og hjemmeplejer har mangler, når det kommer til medicinhåndtering, journalføring og overblik over beboernes problemstillinger. Det fremgår af de sundhedsfaglige- og ældretilsynsrapporter, som TV 2 Fyn har set.
Inden for det seneste halve år har Faaborg-Midtfyn Kommune eksempelvis fået påbud på to af deres kommunale plejehjem - Lykkevalg i Korinth som det ene og Tingager i Ringe det seneste.
Sidstnævnte har for nylig fået påbud med fokus på at rette op på større problemer af betydning for den fornødne kvalitet. I tilsynsrapporten er der 70 målepunkter, hvoraf 28 af dem ikke er opfyldt, og mange af dem handler om manglende dokumentation.
Ældrechef i kommunen, Kitt Lysén Pedersen, er ærgerlig over, det er kommet hertil.
- Jeg er enormt berørt over, at vi har fået de her påbud, for vi er her jo, fordi vi ønsker beboerne det bedste og mest sikre liv, siger hun.
Også i det politiske Ældreudvalg får det Venstres Kristian Nielsen til at ærgre sig
- Når man ender med, at pårørende skal gå til Styrelsen for Patientsikkerhed, for at noget skal rettes op, så er man nået til et punkt, hvor det ikke skal være. Det skal helst fanges inden, at man som pårørende kommer i en situation, hvor der ikke er andet at gøre end at klage til patientstyrelsen, siger han og tilføjer.
- Det er det, vi i øjeblikket har fokus på: Hvordan sikrer vi, at man løbende kan komme af med bekymringer og input, man har, når man har en af sine kære boende på et plejehjem.
Pårørende reagerer
Èn af dem, der har oplevet udfordringer på Plejehjemmet Tingager i Ringe, er Rose Olsen og hendes mand Torben Olsen.
Torben flyttede sidste år ind på Tingager, fordi hans demens og parkinson-sygdom blev så behandlingskrævende, at Rose Olsen fandt det bedst for familien.
Mens det ikke var nogen nem beslutning, blev den ikke nemmere af de udfordringer, familien mødte på Tingager Plejehjem.
- Man er i en sorg og frustration, når ens mand gennem 50 år pludselig skal på plejehjem, og at jeg så møder en kultur, som jeg synes er svær at forene med arbejdet med sårbare mennesker. Det var hårdt, siger Rose Olsen.
Hun oplevede blandt andet, at en stor variation i personale og manglende overlevering kom hendes mand til gene.
- Jeg synes, at der manglede en indsats for at lære min mand at kende, hvad hans behov var, og hvordan det skulle sikres, at han fik en vis form for livskvalitet og tryghed. Der var så mange forskellige mennesker, der skulle stå for det, og alle gjorde det forskelligt. Det var chokerende.
Ældrechef Kitt Lysén Pedersen fortæller, at der nu bliver set på arbejdsgange og procedurer for overlevering og dokumentation angående beboernes behov og behandlingskrav.
- Når vi har meget mundtlig overlevering, kan vi ikke vide, om dem, der møder ind i morgen, får den nødvendige viden, hvis ikke vi skriver det ned. Det gælder også den tavse viden og de erfaringer, man har gjort sig med den enkelte beboer, som skal gives videre til kollegerne, og som skal kunne dokumenteres.
Siden Styrelsen for Patientsikkerhed kom med et påbud til plejehjemmet, mener Rose Olsen dog, at der er sket forbedringer.
- Der måtte simpelthen ske noget, så vi gik til Styrelsen for Patientsikkerhed. Og så havde vi møder med både plejehjemsledelsen, kommunen og sygeplejesker, hvor vi lavede procedurer. Siden er der så også kommet en ny leder til, og det har også givet en helt anden åbenhed.
Her er der givet påbud
Flere fynske udfordringer
For nyligt har TV 2 Fyn kunne fortælle om Strandhøjen Friplejehjem i Nyborg, som netop har fået påbud om ikke at lade nye beboere flytte ind, før en række målepunkter om blandt andet dokumentation er opfyldt.
Et andet eksempel er Hjemmeplejen Langeskov i Kerteminde Kommune. Her fremgår det af seneste sundhedsfaglige tilsynsrapport, at der blev givet påbud i februar med ordene ”Kritiske problemer af betydning for patientsikkerheden”
Her henvises der også til, at medicinhåndtering og dokumentation ikke er fyldestgørende for sikring af patienternes sikkerhed.
Susanne Buch er ældrechef i Kerteminde Kommune. Hun fortæller, at man for nylig har haft besøg af tilsynet igen, men stadig venter på svaret.
- Vi arbejder målrettet på at rette op på de ting, der måtte være. Det, der er påpeget, tager vi meget seriøst. Der kommer fokus på procedurer og den dokumentation, der har manglet.
Hun tilføjer, at hun forventer en markant forbedring i Hjemmeplejen Langeskov, men at man ikke er helt i hus endnu.
- Jeg forventer stadig, at vi ikke er fuldstændigt i mål, men der var en rigtig god dialog med styrelsen, og der var rigtig mange ting, hvor vi fik et indtryk af, at vi var i mål, og at der stadig er ting, hvor vi fortsat mangler at komme helt i mål. Vi har et fokus i hele kommunen på vores instrukser og procedurer.
En generel tendens i hele landet
Ifølge Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi, er det et udtryk for, at ældreplejen generelt er under et massivt pres.
- Ældreplejen er presset på personale, og der mangler uddannede sosu-plejere flere steder. Vi ved fra undersøgelser, at det kan gå ud over patientsikkerheden både i hjemmeplejen og på plejehjem, siger han.
Han bygger det på undersøgelser fra danske hospitaler, hvor han peger på, at det er samme mekanismer, der gør sig gældende ude i plejecentre og hjemmepleje.
- Ressourceknapheden er et problem. Personalet bliver klinisk udbrændte, og det skaber demoralisering. For nogle fører det til sygemelding, og for andre fører det til, at man ikke passer sit arbejde.
Jes Søgaard vurderer samtidig, at det ikke alene er et udtryk for manglende uddannet personale. Der kan også opstå store problemer, hvis ikke ledelsen dels er synlig og har klare retninger for instruering af de ansatte.
- Instrukser skal være målrettet de rigtige ting. Man må ikke fuldstændigt minutiøst skrive ned, hvad der skal ske hvornår. Men når der er standarder – for eksempelvis medicin og løft – så skal der være klare instrukser for, hvordan det gøres. Risikoen for at uuddannet personale misforstår instrukser er større, end hvis det er uddannet.
Derfor ser han det som bydende nødvendigt, at der gøres noget for at sikre mere uddannet personale.
- Det vigtigste er veluddannet personale, og at vi har gode uddannelser til det her. Hvis vi har tilstrækkeligt af dem, og der er gode procedurer for, hvad der skal gøres på arbejdet, så kan det løse noget af det her.
Marianna Aadal er som pårørende utryg og irriteret over de forhold, som hendes mor har på Strandhøjen Friplejehjem i Nyborg. Hun genkender den kritik som plejehjemmet har fået af blandt andet af Styrelsen for Patientsikkerhed.