Gerningsvåben kan være fundet

Fyns Politi mener nu at have fundet det gerningsvåben, som i januar blev brugt til at dræbe en kvinde i Strib ved Middelfart.

Lederen af efterforskningen, Henrik Justesen, fra Fyns Politi fortæller, at politiet har fundet flere våben, der potentielt kan være gerningsvåbenet, men at man formoder at et af dem er det våben, man søger.

Drabet menes at være sket i en lejlighed i Vestergade i Strib.

Kvindens lig blev siden fundet i en plastikpose på en rasteplads ved Langå 10. januar.

En 32-årig mand er sigtet for drabet og han har hidtil nægtet sig skyldig.

Han blev varetægtsfængslet i fire uger i januar, men skal igen for retten i næste uge.

Oversigt

    Oversigt