Hotel Ærø Strand er blevet købt af Peter Jensen, bedre kendt som Peter Danmark, skriver Fyens Stiftstidende.
Ingen af parterne vil oplyse prisen.
Peter Danmark har fået overdraget nøglerne og går nu igang med at få overblik over, om noget skal laves om eller renoveres.
Han har bebudet, at hotellet skifter navn, men ikke til hvad.
Hotellet har hidtil været forpagtet ud, men kommunen ønsker at sælge det.
Peter Danmark var den eneste, der afgav et bud.
Det vides ikke, hvornår hotellet, som formelt lukkede fredag, slår dørene op igen.