Kvinden var tirsdag ved 17-tiden ude at gå tur med sin hund på en sti ved Mulernes Legatskole.
Da hun kommer ned til en sø i området, sidder fire unge mænd på en bænk.
De nærmede sig og begyndte at smide sten mod hunden.
En af drengene tog fat i kvinden og væltede hende omkuld ved søbredden. Da hun rejste sig, blev hun skubbet ud i vandet.
Hun kom ikke noget alvorligt til, men fik en slem forskrækkelse og måtte efterfølgende til dyrlæge for at få tjekket hunden, der var ramt i hovedet af sten.
De fire drenge beskrives som 15 - 17 år og af anden etnisk oprindelse end dansk - måske somaliere.
Fyns Politi har en ret sikker ide om, hvem de er, men efterlyser stadig vidner.
Blandt andet havde den overfaldne kvinde passeret nogle piger kort før, hun blev overfaldet.
Eventuelle oplysninger til telefon 114.