Hundelufter skal have hjælp til alt

Det kom frem i retten mandag, at ofret i den såkaldte "hundeluftersag" har meget svære kvæstelser efter overfaldet.

Der var mandag første retsøde i "hundeluftersagen", hvor tre unge mænd er tiltalt for sammen, at have begået et særdeles groft overfad på en 59-årig mand.

Overfadet skete, da manden gik tur med sin hund tilbage i maj 2013.

Det 59-årige offer, som ikke var tilstede i retten, har fået meget voldsomme mén.

Han skal have hjælp til alt, er delvist lammet, taler usammenhængende og kan ikke klare at bevæge sig uden hjælp.

Desuden har manden i fire måneder været voldsomt forvirret og har udviklet epilepsi, som resultat af overfaldet.

De tiltalte er henholdsvis 15, 16 og 17 år gamle.

Oversigt

    Oversigt