Kvadratmeterprisen på Fyn er på 11.000 kroner i gennemsnit. På landsplan er den 1500 højere.
Det betyder, at et almindeligt parcelhus på 155 kvadratmeter er en kvart million billigere end i landet som helhed, oplyser den meget brugte hjemmeside, boligsiden.dk.
Sværere at sælge
Tiden det tager at sælge hus på Fyn er vokset fra ca. seks en halv måned i 2009 til knap ni en halv måned.
- Det er en stigning på 50%. Alene det seneste år er liggetiden øget med otte procent, siger Kommunikationsdirektør på boligsiden.dk, Birgit Daetz.
I december er der knap 4900 villaer i udbud på Fyn og øerne.
Det er 25% mere end i 2009.