Vægter blokerede for varevogn
En vægter tog torsdag aften ud til et alarmopkald fra et sommerhus i Båring Sommerland. Og han nåede frem i tide til at overraske to indbrudstyve.
Med sin bil blokerede vægteren vejen for tyvenes varevogn, men det lykkedes den ene tyv at flygte i en personbil mens den anden stak af til fods. Politiet fulgte senere tyvens fodspor, der dog slap op ved landevejen, hvor han formentlig er blevet samlet op .
I den efterladte varevogn, som var stjålet i Middelfart, fandt politiet mange hvidevarer, hvilket tyder på at tyverne også har været på "besøg" i adskillige andre sommerhuse i området.