Bombehundene havde været VUC Enggade igennem mandag kort før middag uden at finde noget.
Fyns HF-kursus på Hunderupvej 17 er et noget større område, hvorfor hundene stadig er igang over middag.
De to skoler blev evakueret og spærret af mandag morgen efter at en anonym mand ringede 112 og sagde, at der begge steder var anbragt bomber.
Manden talte engelsk, men da han nævnte de to adresser lød det meget dansk.
På begge skoler er der gang i eksamen, som er aflyst. Skolerne regner dog med at fortsætte tirsdag.