Jensens Bøfhus i bund på Trustpilot

Negative anmeldelser vælter ind på anmeldelses-sitet Trustpilot og giver Jensens Bøfhus den lavest mulige score på en enkelt stjerne fra 93,1% af anmelderne.

Trustpilot oplyser til Politiken, at der indløber mellem to og fem anmeldelser i minuttet, og de fleste er negative.

På et tidspunkt besluttede Trustpilot at lukke for tilgange af anmeldelser.

- Der kom ekstraordinært mange anmeldelser, der ikke levede op til vores retningslinjer. Vi lukkede for at danne os et overblik over situationen, siger Trustpilots kommunikationschef, Mathilde Lykke Bülow til Politiken.

Siden er åben igen, men Trustpilot har valgt at fortælle brugerne anmeldelserne skal tages med et vist forbehold på grund af den aktuelle sag.

Vreden på såvel Trustpilot og Facebook har sit udspring i nyheden om, at Jensens Bøfhus vandt over Jensens Fiskerestaurant i en sag i Højesteret om retten til navnet Jensens.

Men mange af anmeldelserne handler også om dårlig betjening og dårlig mad.

Ejeren af Jensens Bøfhus, Palle Skov Jensen, kommer i studiet hos TV 2/FYN mandag aften klokken 19.30

Oversigt

    Oversigt