Johnny Hansen siger selv, at han mødte sin fynske kæreste, Gitte Mortensen, sidste år efter sin kones tragiske død. Men ifølge Se og Hør har Gitte Mortensen selv fortalt to andre kandis-fans, at hun havde en affære med forsangeren. Løgn og latin ifølge Kandis-stjernen, og derfor hiver han nu det kulørte ugeblad i retten.
- Jeg er rasende over, at de er gået langt over stregen endnu engang. I flere omgange har jeg båret over med dem, men jeg vil ikke finde mig i det længere, når det er det pureste opspind, udtaler Johnny Hansen til BT.
Johnny Hansen bor i dag sammen med sin fynske kæreste i hjembyen Hurup i Thy.