Kertemindepræst vil være biskop

Kirsten Jørgensen, præst i Kerteminde-Drigstrup pastorat, går efter at blive biskop på Fyn til efteråret.

Sognepræst Kirsten Jørgensen har som den første meldt sig som kandidat til en kommende biskop over Fyns Stift, når 67-årige Kresten Drejergaard til oktober forlader bispegården for at tiltræde en stilling som udlandspræst i Genève i Schweiz.

På et møde i Odense tirsdag aften fortalte Kirsten Jørgensen de 60 fremmødte om de udfordringer og muligheder, hun ser i folkekirken på Fyn.

Siden blev jeg præst i Hjallese kirke og mødte en engageret menighed i et odenseansk forstadssogn.

Kirsten Jørgensen blev ordineret i Haderslev Domkirke i 1993. Fra 1998 har hun været præst i Kerteminde-Drigstrup pastorat, som er et kombineret købstads- og landsogn. Før det var hun præst i Kerteminde-Drigstrup pastorat.

Det er en gruppe af præster, menighedsrådsmedlemmer og valgmenighedsmedlemmer i Fyens Stift, der har opfordret Kirsten Jørgensen til at stille op.

På Kirsten Jørgensens hjemmeside fortæller hun blandt andet, at hun er "en nyder, der er ret optaget af god mad, glad for at gå ud, og vild med film, der skal ses i biografen".

Også Haderslev Stifts biskop gennem 13 år, Niels Henrik Arendt, har valgt at træde tilbage før tid. Det sker ved udgangen af februar næste år.

Den kun 61-årige Arendt understreger, at han ikke har planer om at gå på pension.

De to biskopper offentliggjorde deres planer om at træde tilbage i sidste måned med kun tre dage imellem.

Oversigt

    Oversigt