Kerteminde Kommune har ikke råd til at give det hidtidige tilskud på 100.000 kroner i 2015, og det slår hovedet på sømmet.
Kerteminderevyen, der har eksisteret siden 2005, forsvinder.
- Jeg er da ked af det, siger leder af revyen, Mads Nørby.
Men han vælger også at se det positive:
- Jeg har brugt rigtig mange timer på revyen. Nu kan jeg i højere grad koncentrere mig om mit pragtfulde job på Odense Teater og glæde mig over det, når jeg er blevet færdig med at være ked af det, siger han.