Politikere fra Århus, Ålborg, Randers, København, Esbjerg og Odense var onsdag samlet for at præsenterer en ny beskæftigelsesplan for regeringen.
I følge de seks kommuner er der stærkt brug for en forenkling af systemerne.
- Der skal være mindre kontrol med de ledige og færre meningsløse møder. Der er alt for mange regler og for få muligheder for at tilrettelægge individuelle beskæftigelsesindsatser, siger arbejdsmarkedsrådmand Peter Rahbæk Juel(S) fra Odense Kommune.
I følge rådmanden er den nuværende lovgivning hæmmende for de lediges kamp for at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
- Der er møder hele tiden. Både i a-kassen og i jobcentrene, og det spilder de lediges tid, siger rådmanden.
For mange møder
Aref Olsen er ufaglært og tidligere ledig. Han er helt enig i rådmandens kritik.
- Hvis man vil have et job skal man hænge i med at sende uopfordrede ansøgninger. Det hjælper ikke den ledige at man skal bruge masser af tid på at dokumentere sin jobsøgning ved personligt fremmøde, lyder det fra Aref Olsen.
Beskæftigelsesminister Inger Støjberg var dog ikke imponeret af politikernes plan.
- Jeg tror at det her er et led i valgkampen fra de socialdemokratiske borgmester, siger ministeren.
Hun afviser, at det nuværende system er spild af tid.
- Når man holder samtaler, skal til møder og overholder en aktiveringsplan, så øger man min chance for at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Så jeg er ikke enig i kritikken og mener at den har en politisk slagside, lyder det fra Inger Støjberg.
Rådmanden i Odense mener dog, at ministeren vil se anderledes på sagen, når hun har fået læst planen ordentligt igennem.
- Det handler om at vi gerne vil have lov til at flytte resurser fra de stærke ledige til de svage ledige, så vi bedre kan hjælpe dem der har behov, siger Peter Rahbæk Juel.