Kolde nætter rammer fynske jordbær

Et par kolde nætter i starten af denne måned bliver nu hårdt for nogle fynske Jordbæravlere.

Jordbærplanterne var ellers langt fremme på grund af den varme april måned. Men så kom der lige 3-5 graders nattefrost i starten af maj.

Og det gik ud over blandt andet avler Jacob Jacobsen fra Assens. Han vurderer, at han mister mellem 10 og 40 procent af sin avl.

Danske Frugtavlere beroliger

Hos Danske Frugtavlere i Kværndrup beroliger man dog de jordbærlystne.

For mens det generelle tab på jordbær er 20 procent er det på Fyn kun 10 procent.

Og på grund af den varme april så starter jordbærsæsonen nok allerede i næste uge.

Oversigt

    Oversigt