Kørte ræs på og i Odense Havn

Formodede tyve brugte natten til fredag en stjålet bil til at køre dørtræk på Odense Havn, inden de smed bilen i selve havnen.

Fyns Politi fik lidt over kl. 01.00 melding om, at der blev kørt dørtræk på Estlandkaj på Odense Havn og at den anvendte bil var kørt i havnen.

Politiet tilkaldte dykkere for at sikre, at der ikke var mennesker i bilen. Efterfølgende blev bilen fisket op fordi den lækkede diesel.

Bilen viste sig at være en stjålet transporter fra NCC.

Politiet traf nogle personer på stedet, som ikke umiddelbart kunne hænges op på det skete, men afhøringer af dem giver grund til at tro, at sagen snart kan opklares.

Oversigt

    Oversigt