Kun syv procent vil arbejde mere: Elektriker kan få alt det arbejde, han vil have - men vil ikke gå op i tid

Mads Hansen er 32 år gammel og elektriker hos det fynske entreprenørfirma Guldfeldt, og han kan få alt det arbejde, han vil have. Der er stor mangel på elektrikere, og derfor holder arbejdstiden ikke altid med de 37 timer.

I dag er han til rejsegilde i Marslev, og der er tid til en pølse og sodavand og tid til lidt snak om statsminister Mette Frederiksens opsang til danskerne om at holde fast i den stærke arbejdsmoral.

Den opsang har tilsyneladende ikke bidt sig fast i fynboerne. Det viser en Megafon-undersøgelse, som TV 2 Fyn offentliggør mandag.

I dag er den gennemsnitlige arbejdstid i Danmark på 30,7 timer ifølge KL. Alligevel mener 62 procent af fynboerne ikke, de har en samfundspligt til at arbejde mere. 55 procent ville trække sig før pensionsalderen, hvis de havde råd. 60 procent synes, deres arbejdstid er passende, mens 37 procent ville gerne arbejde mindre, end de gør i dag.

Kun syv procent af de adspurgte vil arbejde meget mere eller mere end de gør i dag. 

Mads Hansen erkender, at han nok ville arbejde mindre, hvis han havde råd. På den anden side set har han ikke noget imod at arbejde 37 timer om ugen. Han hører til de 60 procent i Megafon-undersøgelse, der mener, at arbejdstiden er passende.

Men 33 procent mener den er for lang – og det er især fynske kvinder.

- Jeg forstår da godt, at nogen gerne vil arbejde mindre. Der er også nogen, der ikke kan arbejde så meget. Men er det et generelt problem for vores velfærdsmodel, så synes jeg selvfølgelig ikke, det er en god ting, hvis der er mange, der arbejder mindre. Så er der måske nogen, der skal have lidt flere timer end i dag, siger Mads Hansen.

Ifølge nationaløkonom Nina Smith, selv fynbo, og professor på Aarhus Universitet, trykker Mads Hansen på en øm tå, der drejer sig om forståelsen af det nationaløkonomiske regnestykke bag velfærdssamfundet.

Alt for mange på deltid, der går tidligt på pension eller står af ræset giver problemer med at finansiere vores velfærdssamfund, selv om alle kan godt lide det meste af indholdet: gratis plejehjem, hjemmepleje, sygehus, læger, skoler med mere.

- De 37 procent, der vil arbejde mindre end i dag er en generationsting. Det er mest kvinder, børnefamilier og yngre. Kvinder har altid arbejdet mindre. Men 62 procent af fynboerne svarer, at de ikke føler nogen samfundspligt til at arbejde mere og længere. 67 procent af dem er under 50 og flest er kvinder. Udfordringen er selvfølgelig, hvad det er for et velfærdssamfund, vi vil have, og hvilke konsekvenser vores private valg får for samfundet. Det er der tilsyneladende ikke mange, der er klar over – heller ikke selv om man er højtuddannet, siger Nina Smith.

Hun hæfter sig ved, at Megafon-undersøgelsen samlet set viser en tendens til, at kvinder og yngre ikke føler, de har en pligt til at bidrage til samfundskontrakten bag velfærdssamfundet.

- De ældre generationer kan fortsat huske, hvorfor vi lavede kontrakten. Det er et meget tydeligt mønster, som formentlig vil blive forstærket de kommende år. Jeg oplever det selv, når jeg taler med de studerende og folk, der er yngre end mig selv, siger Nina Smith, der er 68 år og på fuld tid.

Det er også den oplevelse Katja Broholm har. Hun er kommunikationsansvarlig hos Guldfeldt og er med på byggepladsen i Marslev i dagens anledning.

- Bare den tid jeg har været på arbejdsmarkedet, har jeg mærket en tendens, der går i en anden retning. Min holdning er, at hvis man er fuld arbejdsdygtig, så skal man give den en skalle på arbejdsmarkedet. Jeg har ikke lyst til, at vores velfærdsmodel skal gå i stykker. Jeg har også prøvet at bo i andre lande, hvor de ikke har de samme goder som hos os. Vi har en rigtig fin samfundsmodel, som vi skal bygge videre på. Jeg vil gerne vise mine børn, at man skal arbejde for at kunne leve. Men jeg vil også gerne bidrage i det store billede. Min egen erfaring er desuden, at jo færre timer du arbejder, jo mere skal du egentlig løbe stærkere, siger Katja Broholm.

Ifølge Nina Smith er Danmark et af verdens rigeste lande trods relativt få timers effektiv arbejdstid.

- Vi arbejder ikke ret meget sammenlignet med andre OECD lande, og vores pensionsalder er heller ikke særlig høj. Men vi har en høj produktivitet i det private erhvervsliv. Der er ikke de samme stigninger i den offentlige sektor. Det er svært at outsource ældreomsorg og børnepasning til kineserne og få dem til at udføre arbejde, der er dyrt at få udført i Danmark. Hvordan passer man børn hurtigere, plejer jeg at sige.

Yorn Fledelius er projektleder hos Guldfeldt og 43 år, og han mærker helt klart en tendens til, at de ældre på arbejdsmarkedet var vant til at arbejde længere, men mange af dem er også nedslidte.

- Jeg synes, vi skal arbejde 37 timer, og det sker også, at vi arbejder mere i perioder, men det skal ikke være standarden. Så slider man folk op, og så er du inde i en ond cirkel, hvor folk bliver slidt op tidligere, og så skal vi andre arbejde endnu mere. Jeg valgte selv at skifte fra et job som håndværker til bygningskonstruktør, fordi jeg kunne se, at jeg ikke kunne holde et helt liv i mit første arbejde. Men jeg føler, jeg har en forpligtelse til at arbejde 37 timer, og det er for, at jeg kan bidrage til, at vi kan have sygehuse, ældrepleje og hjælpe dem, der har brug for støtte. Men vi har også en forpligtelse i forhold til vores familie. Vi skal ikke arbejde for meget, siger Yorn Fledelius.