Mens landsgennemsnittet for antal kvinder, der opstiller ved kommunalvalget, er steget sammenlignet med valget i 2017, halter de fynske kommuner sammenlagt stadig bagud.
Partierne er ikke i mål
Gennemsnittet på landsplan er 34 procent, mens det fynske gennemsnit er 32,5.
Der er dog kommuner, som trækker snittet op.
Kommunen med flest opstillede kvinder er Nordfyns, men også Middelfart, Assens, Svendborg og Ærø placerer sig lige akkurat over landsgennemsnittet.
Langt fra at være i mål
Det fynske gennemsnit ligger kun 0,5 procent højere, end gennemsnittet på landsplan var ved valget i 2017. Og selvom det altså går langsomt fremad, er der ifølge Institut for Menneskerettigheder stadig et demokratisk problem.
- I et sundt demokrati er det nødvendigt, at forskellige livserfaringer og interesser er repræsenteret, når politikerne træffer beslutninger og finder lokale løsninger, som skal være til gavn for os alle, siger Morten Emmerik Wøldike, leder for Institut for Menneskerettigheders arbejde for kønsligestilling.
Ved valget i 2017 endte de kvindelige kandidater med at besætte 33 procent af landets poster mod 30 procent i 2013.
Ti mænd på borgmesterposterne
Ved kommunalvalget i 2017 blev kun 14 ud af 98 borgmesterposter besat af kvinder, og her var fynske kommuner ikke iblandt.
Tværtimod var der så sent som i sommer debat om, hvorvidt det virkelig kan være rigtigt, at alle de ti fynske borgmestre er mænd.
Debatten opstod på grund af nedenstående billede.
Billedet fik flere fynboer til tasterne, hvor der både blev skrevet "megapinligt!", "sørgeligt" og "har I sendt kvinderne ud at vaske op?".
Men at der kun er mandlige borgmestre på Fyn, er ikke borgmestrenes fejl, mener professor ved Roskilde Universitet Drude Dahlerup, som i flere år har forsket i netop kvinder og politik.
- Det er jo partierne, der skal have en ambition og en bevidst politik om, at man vil gøre noget for det. Ligestilling kommer ikke af sig selv, siger hun til TV 2 Fyn.
Hvad skal der til?
Hos Institut for Menneskerettigheder mener de, at partierne de fire kommende år bør gøre en aktiv indsats for at komme skævheden i køn til livs.
Konkret anbefaler Morten Emmerik Wøldike, at hver enkelt parti overvejer at anvende redskaber som for eksempel konkrete måltal eller såkaldte fletteregler, så der skiftevis står en kvinde og en mand på stemmesedlen.
- Vi ser et stærkt fokus på kønsligestilling i disse år, som ikke ser ud til at slå igennem i kønsfordelingen blandt spidskandidater. Partierne er ikke i mål, siger Morten Emmerik Wøldike.