Du drejer på hanen, og ud kommer iskoldt vand. Du fylder glasset, og så slukker du tørsten. Den følelse kender de fleste af os. Og hvis det i fremtiden skal være muligt at hente rent drikkevand op af jorden, så skal der gøres noget.
Det har den nylige grønne trepartsaftale slået fast, og den peger også på, hvordan det skal gøres. Aftalen skal blandt andet sikre drikkevandet, havmiljøet og mere skov i hele landet.
Landbrugsjord, hvor der er særlige drikkevandsinteresser, skal tages ud, så grundvandet under, i fremtiden sikres.
Og nu har et nyt pilotprojekt kortlagt, hvor dét er på Fyn.
Intet mindre end 28.300 hektar jord viser sig at være såkaldt sårbar grundvandsdannende jord på Fyn, og ud af de mange hektar er 17.800 af dem landbrugsjord i dag.
Artiklen fortsætter efter billedet.
Ifølge Miljøminister Magnus Heunicke (S) er pilotprojektet med kortlægningen en helt ny og effektiv metode, som nu skal udbredes til resten af Danmark.
Den grønne trepart enige om, at regeringen senest i 2027 skal tage stilling til, hvordan der på baggrund af den nationale kortlægning skal sikres en samlet beskyttelse af de sårbare grundvandsdannende områder.
- Med Aftalen om et Grønt Danmark har vi igangsat en massiv omlægning af det danske areal, hvor 390.000 hektar landbrug bliver til natur. Drikkevandsbeskyttelse er et centralt element i adskillige dele af aftalen og med mere skov og flere beskyttede områder får vi et afgørende bidrag til at fremtidssikre drikkevandet, siger Magnus Heunicke.
Ekspropriation sidste udvej
På Fyn er det nu opgjort, at knap 18.000 hektar landbrugsjord ligger oven på områder, hvor der dannes grundvand, som skal kunne drikkes af kommende generationer.
Da man har besluttet, at der skal rejses 250.000 hektar ny skov frem mod 2045 på arealer, der i dag er landbrugsjord, betyder det, at landmænd på Fyn også skal gå af med nogle af deres jorde til fordel for eksempelvis skov.
Ifølge Venstres miljøordfører Erling Bonnesen skal dét ske via frivillige aftaler for så vidt muligt: Samtidig understreger han, at målet, om at sikre grundvandet i fremtiden, skal nås - koste, hvad det vil.
- Med afsæt i de her undersøgelser skal vi have kontakt til lodsejerne, og der skal nok drikkes en del kaffe før der er aftaler på plads. Men vi skal have en dialog, så også landmændene kan se sig selv i nogle aftaler, der holder i fremtiden, siger han.
Erling Bonnesen understreger vigtigheden af, at så mange aftaler som muligt, med de fynske landmænd, indgås ad frivillighedens vej. Men han afviser ikke, at der i sidste ende kan blive brug for det sidste stykke værktøj i værktøjskassen.
- Ekspropriation er kun, hvis det bliver absolut nødvendigt. Dialogens vej skal have førsteprioritet og jeg tror på, at vi kan lande rigtig gode aftaler. Men det er klart, at i sidste ende, skulle der være en stopklods, så må vi finde værktøjskassen frem, siger han og henviser til ekspropriation som en mulighed.
Nedstående kort er en oversigt over hvor mange kommunale, aktive vandboringer, der er gjort pesticidfund i.
Sprøjteforbud nu
Hos Danmarks Naturfredningsforening, som også er en del af den grønne trepartsaftale, er forslaget til at sikre drikkevandet i fremtiden markant anderledes.
Her fortæller præsident Maria Reumert Gjerding, at man ønsker et forbud mod at sprøjte i netop de områder, der har drikkevandsinteresser.
- Vi finder pesticidrester i halvdelen af vores drikkevandsboringer, så der er ingen garanti for at de pesticider, det er tilladt at bruge, ikke ender i vores drikkevand. Og derfor skal man selvfølgelig ikke have lov til at sprøjte lige oven på fremtidens drikkevand, siger hun.
Danmarks Naturfredningsforening peger på, at det kan ende med at betyde mangel på rent drikkevand, hvis ikke der gøres en intensiv indsats allerede nu.
- Vi ved nu, hvor grundvandsmagasinerne er på Fyn, og senere i resten af landet. Så derfor skal de selvfølgelig beskyttes, det er her vi skal have skov, natur og eventuelt økologisk landbrug. Det handler simpelthen om, at vi ikke skal sprøjte oven på det.
1. juli er et forbud mod at sprøjte ved nuværende, aktive drikkevandsboringer trådt i kraft. Håndhævelse af disse skal landets kommuner stå for. Det er den ordning, som Danmarks Naturfredningsforening nu gerne ser udvidet.