5. jul. 2024 kl. 12:06
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

Milliardæren Christian Stadil køber en 527 kvadratmeter stor atombunker i Odense. Formålet er endnu ikke offentliggjort.


Den 527 kvadratmeter store atombunker i Odense, som tidligere denne sommer blev sat til salg til tre millioner kroner, er nu solgt.

Det meddeler mægleren Nordicals, som samtidig løfter sløret for, at den nye ejer er det nystiftede selskab Apocalypse Now ApS, ejet af Christian Stadil.

- Der har været overvældende stor interesse for bunkeren på Sejerskovvej. Interessen er kommet fra potentielle købere i hele Danmark og virksomheder med afdelinger udenfor landets grænser. Det understreger selvfølgelig, at vi har haft med en unik ejendom at gøre, der har talt ind i nogle af de aktuelle tendenser, vi ser i samfundet, fortæller partner hos Nordicals Odense, Jens Mårtensen.

Ifølge cvr-registeret er virksomheden stiftet den 2. juli.

Hurtigt på banen

Mægleren oplyser, at kunden allerede meldte sig på banen kort tid efter bunkeren tiltrak medieomtale i hele landet.

Bunkeren har tidligere tilhørt det konkurstruede selskab IT-hotellet, som efter flere hackerangreb blev til en synkende skude.

Læs også: Thomas har mistet alt efter hackerangreb: - Han kørte rundt med min mus
Gå tilbage Del
12. jun. 2024 kl. 19:03
Fyn

Thomas har mistet alt efter hackerangreb: - Han kørte rundt med min mus

IT-Hotellet

IT-Hotellet blev for nyligt ramt af et massivt hackerangreb ad to omgange. Nu ligger selskabet i ruiner og ejeren forsøger at redde stumperne.


Det skulle have været så godt. Men gik fra den ene dag til den anden helt galt.

Direktør Thomas Vandsted Nielsen har måttet se det firma, som han har arbejdet med de sidste mange år, stå på randen af at lukke og slukke.

For to uger siden blev IT-Hotellet, hvor han er ejer og direktør, ramt af så voldsomt et hackerangreb, at eneste udvej vil ende med at være en konkurs.

Noget, der rammer firmaet og ham personligt. 

- Alt er væk, jeg har intet sparet op. Al min tid og mine penge er gået på det her, siger Thomas Vandsted Nielsen.

Firmaet blev ramt af ukendte hackere ad to omgange. De fik adgang til deres servere og krypterede og låste al deres data. Et såkaldt angreb med ransomware, hvor hackerne kræver løsesum for at frigive dataene igen. 

“Jeg er ked af det og opgivende. Jeg aner ikke en skid. Det er overlevelse herfra.”

— Thomas Vandsted Nielsen, direktør IT-Hotellet

- Det vigtigste for mig har været kunderne, siger Thomas Vandsted Nielsen og tilføjer:

- Jeg var meget stolt, da vi fik det hele op at køre igen efter første angreb. 

For det gjorde de. Efter at Thomas Vandsted Nielsen første gang opdagede, at noget var helt galt, lykkedes det ifølge ham at få stoppet det første angreb. 

Det var dog kun midlertidigt. 

Musen fløj rundt på skærmen

IT-Hotellet er leverandør af server- og datatjenester. Én af IT-hotellets kunder har var Odense Universitetshospital. 

Angrebet gik dog ikke ud over hverken patienter eller sikkerheden for sygehuset, men derimod serverne som IT-Hotellet har stående i en gammel bunker ved Fruens Bøge i det sydlige Odense. 

Det fortæller Steen Reinholdt Sørensen, der er afdelingschef for bygningsdrift og service på OUH. 

- Det berørte vores teknik- og supportservere, som overvåger vores egne systemer. Helt konkret bliver vi kontaktet af IT-hotellet og så lukkede serveren ellers, så der ikke var forbindelse til at komme ind i vores systemer. Men det betød, at vi selv skulle ind og overvåge mere manuelt.

“Da det andet angreb kom, så var jeg bare nødt til at trække stikket på serverne.”

— Thomas Vandsted Nielsen, direktør IT-Hotellet

Kort efter hackerangrebet skrev IT-hotellet på sin hjemmeside, at angrebet var langt mere omfattende end først antaget, og at det ikke var til at inddæmme.  

En situation, som får direktør Thomas Vandsted Nielsen til at blive ked af det, da han fortæller det til TV 2 Fyn.

- Jeg sad og boksede med en hacker midt om natten for at få ham smidt ud. Forestil dig én, der sidder og kører rundt med din mus på skærmen, og de har skiftet dit password. Det var det, jeg sad og så på. Jeg kæmpede for at få ham ud og forsøgte at lukke det software ned, som han sad og kørte ind på serveren.

- Jeg troede, at det kunne lykkes, da han pludselig var væk. Så jeg gik faktisk i seng om natten, og så pludselig bragede 50 servere ned, og hackerne havde så krypteret dem. Da det andet angreb kom, så var jeg bare nødt til at trække stikket på serverne. 

Ville passe på kundernes data

Netop at lukke serverne fandt Thomas Vandsted Nielsen nødvendigt, fordi firmaet skulle sikre, at alle kundernes data ikke risikerede at blive stjålet eller tabt. 

- Jeg var meget stolt, da vi havde fået 99,5 procent op at køre igen, og mange kunder opdagede ikke, at vi havde været udsat for angreb. Det vigtigste for mig var, at kunderne kunne få deres data igen.

Men en nedlukning kunne altså ikke undgås.

 - Efter det andet angreb kontaktede vi politiet, og de anbefalede, at vi fik fat i et sikkerhedsfirma. Det (sikkerhedsfirmaet, red.) har så hjulpet os ekstremt meget med at få kunderne videre herfra. IT-hotellet står dog formentlig ikke til at redde, siger en brødebetynget Thomas Vandsted Nielsen. 

Ifølge ham er planen for selskabet at lave en likvidering, hvor man lukker det "pænt" ned og forhåbentligt ikke ender med at skylde nogen penge.

- Jeg har bare lukket forbindelserne nu, og jeg kan ikke selv komme på mere. Jeg er ked af det og opgivende. Jeg aner ikke en skid. Det er overlevelse herfra.

Thomas Vandsted Nielsen siger slutteligt, at hvis der er noget som helst, man skal lære af det her hackerangreb, så er det sikre, at man har backupsystemer. Og mange af dem. 

- Det er det ultimativt vigtigste i sådan en situation her - og én backup er ikke nok.

Ifølge CVR-registret er IT-hotellet endnu ikke under konkurs, men ifølge Thomas Vandsted Nielsen ender det højst sandsynligt med det. 

OUH's systemer skal fortsat overvåges delvist manuelt som følge af angrebet, og Steen Reinholdt Sørensen regner med, at den fremtidige overvågning vil blive sikret af interne systemer i Region Syddanmark. 

Bunkeren ligger på en 1.485 kvadratmeter stor grund og har 36 rum under jorden. Frem til 2003 indgik bunkeren i beredskabet som mulig kommandocentral, og nåede at blive brugt to gange – blandt andet under Cubakrisen. 

Atombunkeren blev købt af IT-Hotellet i 2013, hvor salgsprisen var 333.333 kroner.

Mange anvendelsesmuligheder

Ifølge mægler Max Klinkby-Silver fra Nordicals, som gav TV 2 Fyn en rundvisning i bunkeren for få uger siden, kan bunkeren modstå et tryk fra en bombe på størrelse med den atombombe, som blev kastet over Hiroshima - selv hvis den faldt indenfor 400 meter af bunkeren.

Det gør bunkeren til en oplagt overlevelsesbunker for preppere, men mægleren forudså også at bunkeren kunne bruges som lager eller eventsted.

Der er foreløbigt ingen meldinger om, hvad Christian Stadil planlægger at bruge bunkeren til. 

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

TV 2 Fyn har været i kontakt med en af hans medarbejdere, som oplyser han for nuværende ikke har nogle kommentarer til købet.

Om Christian Stadil

52-årige Christian Nicholas Rosenkrantz Stadil er født i Gentofte, og har gennem en succesfuld karriere som ejer af konglomeratet Thornico A/S opbygget en formue der gør ham til milliardær.

Christian Stadil har også være investor i det populære TV-program Løvens Hule, hvor iværksættere kan præsentere ideer til investorer, der hjælper med at udvikle deres virksomhed.

Læs også: Atombunker til salg: Ejendomsmægler giver unikt indblik i 527 kvadratmeter under jorden
Gå tilbage Del
25. jun. 2024 kl. 20:47

Atombunker til salg: Ejendomsmægler giver unikt indblik i 527 kvadratmeter under jorden

Bunkeren kan modstå trykket fra en bombe som den, der blev smidt over Hiroshima. Den kan blive din for 3 millioner kroner.


I Danmark er mange i fuld gang med at justere lageret hjemme, til at klare sig selv i et par dage, hvis en krig eller krise skulle ramme Danmark. Nu er en helt særlig ejendom ved Odense kommet til salg, som vil være en hver "preppers" våde drøm.

Men spørger man ejendomsmægler Max Klinkby-Silver fra Nordicals, forventer han nærmere det bliver en virksomhed eller en privat samler, der kommer til at købe den 527 kvadratmeter store atombunker, som han netop har fået til salg på Sejerskovvej 17B i Odense.

- Det kunne være en virksomhed der skal bruge lagerplads, eller synes bygningen er sjov til events. Det kunne eksempelvis også være en privat med en stor vinsamling, gætter han.

Bunkeren indgik frem til 2003 i beredskabet som mulig kommandocentral, hvis en atomkrig skulle bryde ud. Mandag kom den til salg, og det er faktisk anden gang at mægleren har den til salg.

Den nuværende ejer er IT-virksomheden IT-Hotellet, som opbevarer servere under jorden. Virksomheden er dog på randen af konkurs efter et dobbelt hackerangreb. Nu skal bunkeren altså på andre hænder.

36 rum under jorden

Bunkeren er beliggende på 1.485 kvadratmeter stor grund og har 36 rum under jorden, der fordeler sig over 527 kvadratmeter. Der er blandt andet et stort rum, hvor man vil kunne holde arrangementer.

Hele herligheden er prissat til 3 millioner kroner og ifølge ejendomsmægleren er der allerede flere potentielle købere der har meldt sig på banen.

- Der har været kæmpe interesse allerede de første døgn efter den er kommet til salg, siger Max Klinkby-Silver.

Kasper Buch Petersen

Bunkeren er godkendt til lager, men med de rigtige tilladelser forventer mægleren også, man kan bruge den til events. 

Privatpersoner kan godt få lov til at købe bunkeren, men mægleren fortæller, at man ikke må bruge den til beboelse.

Max Klinkby-Silver glæder sig over at have fået opgaven med at sælge den unikke ejendom.

- Det er noget helt særligt, fordi det er så anderledes. Men den har også været svær at prissætte, fordi der ikke har været nogle andre ejendomme at sammenligne den med.

Kan genetableres

Ifølge Max Klinkby-Silver har den nuværende ejer lavet små modifikationer, som betyder at bunkeren lige nu ikke er funktionel til at beskytte mod et atomangreb. Men med små justeringer skulle den være klar igen.

- Det er klart min forventning, konstaterer han.

Du kan få et indblik i hvordan atombunkeren ser ud, samt hvilke faciliteter den indeholder i videoen øverst i artiklen.

For 18 minutter siden
Tophistorie
Anders Høgh

Det er et spørgsmål om timer, før Barfoed Group kan fortælle, hvad årsagen er til, at en svalegang på en etageejendom i Munkebjerg Park faldt ned.


En person omkom i forbindelse med arbejdsulykken, der skete fredag 24. januar. To personer kom lettere til skade.


Siden ulykken er der blevet arbejdet på at finde frem til, hvordan ulykken kunne ske, og status er ifølge Frederik Barfoed, der er bygherre og koncerndirektør i Barfoed Group, der har stået for projekteringen og byggeledelsen på byggeriet i Munkebjerg Park i Odense.


Ingen overraskelser

- Vi forventer, at vi senere i dag (mandag, red.) eller i morgen, kan redegøre for den præcise årsag er til ulykken, og hvor ansvaret ligger, fortæller Frederik Barfoed til TV 2 Fyn og uddyber, at der ikke er kommet nogle overraskelser frem i forhold til hans tidligere vurderinger af årsagen til ulykken.

Lørdag forklarede han, at der ikke var fejl i den sikkerhed, der er på byggepladsen, men at det snarere handlede om en konstruktion, der bristede.

Frederik Barfoed fortæller videre, at der er blevet arbejdet i døgndrift hele weekenden på at sikre de sidste værn, så beboerne kan komme tilbage.

Derudover har man rådført sig med “myndigheder” for at få sikkerhedsgodkendt boligerne.

- Takket været et godt samarbejde med de respektive myndigheder, så forløber det planmæssigt, og vi er fortrøstningsfulde, da alle myndigheder har sikkerhedsgodkendt boligerne, så folk kan vende hjem.

Mulighed for krisehjælp

Frederik Barfoed lægger ikke skjul på, at de sidste par dage har været nogle af de hårdere af slagsen. Men ulykken har også sat følelser i kog hos andre, og det har de givet udtryk for over for virksomheden Barfoed Group.

- Mit firma har ikke været den daglige byggeledelse, og det har gjort, at vi er blevet udsatte for nogle voldsomme angreb fra folk, der ikke har kendskab til, hvordan det har hængt sammen, forklarer han og uddyber:

- Det er Rambøll, som har projekteret og har den daglige byggeledelse. og det har vi skulle forklare mange mennesker.

Ulykken fandt sted ligesom Frederik Barfoed var ved at besigtige lejlighederne sammen med en række medarbejdere fra både Barfoed Group og ingeniørfirmaet Rambøll.

De er alle blevet tilbudt psykologkritisk krisehjælp, som de samles til mandag eftermiddag, fortæller Frederik Barfoed.

For 2 timer siden
Tophistorie
Anders Høgh

Fredag skete endnu en dødelig arbejdsulykke på Fyn, hvor en svalegang styrtede ned fra fjerde til tredje sal, og kostede en medarbejder livet.


Det skete ved Munkebjerg Park, hvor det er ingeniør- og rådgivningsvirksomheden Rambøll, der har stået for byggeledelse og projektering af byggeriet.


Og mens bygherrer og koncerndirektør i Barfoed Group, Frederik Barfoed, med forbehold, kaldte byggepladsen sikker, mangler der stadig svar på, hvordan det kunne ske at en hel svalegang styrtede ned og kostede en ansat livet.


- Vi kan sige med sikkerhed, at der ikke er fejl i den sikkerhed, der er på byggepladsen. Og så skal vi tage forbehold og vente på myndighedernes svar. Det her handler ikke på nogen som helst måder om sikkerhed, der ikke er opfyldt. Det handler om en konstruktion, der brister, slog Frederik Barfoed fast lørdag.

Barfoed Group ejer og udlejer omkring 4.500 lejemål herunder en lang række i Odense.

Svarene mangler fortsat

Derfor har TV 2 Fyn rakt ud til Rambøll for at få svar på, hvordan ulykken kunne ske.

I et svar på mail, er det begrænset, hvad der kan siges. Rambøll skriver, at det fortsat er ved at blive analyseret, hvad der gik forud for, at svalegangen pludseligt styrtede ned.

- Det er desværre ikke så meget vi kan sige på nuværende tidspunkt, hvor undersøgelserne stadig er i gang.

- Vi har stået for projekteringen og byggeledelsen på byggeriet i Munkebjerg Park i Odense. Vi er dybt berørte og vores tanker og kondolencer går til den afdøde og de berørte af ulykken. Vi har bistået både bygherre og myndigheder med at sikre, at der ikke sker flere ulykker på boligblokken, hvor svalegangen kollapsede, hvor myndighederne ophævede politiafspærringerne i går og man igen sikkert kan bevæge sig sikkert rundt.

- Lige nu arbejder vi intensivt med at beregne og analysere, hvad der skete. Samtidig er vi i dialog med både bygherrer og myndighederne i deres videre arbejde med at finde årsagen til ulykken.

Fyns Politi har færdiggjort deres arbejde i området, og har ikke yderligere kommentarer til sagen mandag formiddag.

Udover issvømning, sauna og andre indendørsaktiviteter, kunne Faaborg vinterdage også byde på andre specielle former for aktivitet i kulden.

Her er det hækling og strik i vildmarksbade helt ude ved vandkanten. I tre bade kunne man få lov at nørkle i det varme vand eller tage en dukkert i det kolde.

- Jeg læste om det, og så tænkte jeg, at det lød sjovt. Det kunne jeg godt tænke mig at prøve, siger Anne Poulsen der var forbi arrangementet søndag formiddag.

Koordinator for arrangementet, Johanne Holten, forventer, at arrangementet vender tilbage igen næste år.

For 2 timer siden
Fyn
Stemmer Fra Ådalen

OB er godt i gang med et forberede sig til forårssæsonen i 1. division, og i fredags spillede fynboerne 2-2 mod Silkeborg i en træningskamp.


Et af kampens højdepunkter var en flot scoring af 20-årige Max Ejdum, og netop han bliver en vigtig spiller for OB i fremtiden.


Det talte de om i weekendens udgave af Stemmer Fra Ådalen, hvor panelet satte fokus på Max Ejdums betydning for OB.

”Han er nøglespilleren for OB og den vigtigste spiller i OB’s startopstilling,” siger journalist og OB-fan Jonas Knudsen i podcasten.

Han bliver bakket op af Daniel Lerke Ramming, der har fulgt OB fra tribunen i mere end 25 år.

”Han er en yndlingsspiller, og han har mange af de dyder, som en OB-spiller skal have”, siger Daniel Ramming.

Hele udsendelsen kan ses på YouTube hos Stemmer Fra Ådalen.

Peter Salomon

Når stjerner som Kylie Minogue, Green Day, Christopher, Jada, Kesi og Lukas Graham til sommer gæster Tinderbox, får de følgeskab af en række flere artister fra både ind- og udland, som festivalen i dag har afsløret navnene på. Det oplyser festivalen i en pressemeddelelse.

Scissor Sisters, The Streets, Natasha Bedingfield, Reyna Tropical, Dizzy Mizz Lizzy, Love Shop, Hugorm, Ida Laurberg og August Høyen.

Ovenstående er netop føjet til plakaten hos festivalen, der i den seneste tid har været i vælten, fordi det er kommet frem at lokalplan har betydet, at tilladelserne til afholdelse af festivalen ikke har været helt fyldestgørende.

Flere indbyggere ved Teglværksvej i Odense er indtil klokken cirka 11.30 uden vand som følge af et akut ledningsbrud, oplyser VandCenter Syd på sin hjemmeside. Også i Hjulets Kvarter er vandet lukket indtil klokken cirka 10 som følge af reparationsarbejde. Det skriver TV2.

"Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix"

Køreturen sluttede brat for en mand og hans passager fredag aften. Her ville vedkommende nemlig lige vende bilen i nogens indkørsel. Undervejs gik det dog ikke som planlagt, og bilen endte med at sætte sig fast i en bunke grus.

Hertil kom ejeren af indkørslen ud og ville se, hvad der foregik. Det endte i en diskussion mellem husejer og bilist, hvor husejeren bemærkede, at bilisten var tydeligt beruset. Ligeledes var passageren, lyder det i døgnrapporten fra Fyns Politi.

Derfor tog husejeren den beslutning at snuppe nøglerne fra bilisten og tilkalde politiet, som havde alkometeret med. Det viste en promille over det tilladte, og den 49-årige fra Faaborg-Midtfyn Kommune blev sigtet.

Peter Salomon

Søndag blev en 31-årig kvinde fundet død på en adresse i Søndersø. Fyns Politi har nu forladt adressen, hvor det var til stede det meste af søndagen. Det oplyser vagtchefen.

- Vi er ikke længere til stede derude, men er stadig i gang med efterforskningen, siger vagchef Christoffer Jacobsen.

Et større område i Søndersø var afspærret mens Fyns Politi arbejdede på stedet.

På 72 grunde rundt om i landet er der mistanke om forurening, der truer overfladevand som søer, åer og havet. Blandt andet på Fyn.

Kort før nytår afsatte miljøminister Magnus Heunicke (S) 54 millioner kroner til, at regionerne over de kommende fire år kan undersøge og oprense grundene. Men pengene rækker ifølge Danske Regioners næstformand, Mads Duedahl, slet ikke.

Han siger, at oprensning af en enkelt grund snildt kan koste mellem 8 og 10 millioner kroner og endda løbe helt op i 50 millioner kroner.

Regionerne mener, der bør afsættes 50 millioner kroner om året fremover til formålet.

Det afviser miljøministeren dog.

Lasse Mikkelsen / TV 2 Fyn

Det er en skyet mandag med udbredt regn fra sydvest, der venter.

Samtidig er vinden hård til jævn fra sydøst, med risiko for kuling ved kysterne. En vind, der det meste af dagen giver forbud mod påhængskøretøjer under 2,5 ton på Storebæltsbroen.

I løbet af eftermiddagen bliver det opholdsvejr fra sydvest, dog stadig med risiko for byger. Temperaturen lægger sig mellem tre og seks graders varme.

I aften og i nat vekslende skydække med enkelte byger, og lokalt risiko for tåge. Temperaturen falder lidt til mellem to og fem graders varme, og vinden bliver svag til frisk fra sydøst og syd.

I dag kl. 6:00
Camilla Feldt Andersen

Affaldsvirksomheden Fortum Recycling & Waste i Nyborg investerer nu 20 millioner kroner i et nyt teknisk anlæg, der skal begrænse udledningen af CO2.


- Vi har købt et anlæg i Norge til indfangning af CO2 fra vores produktionsanlæg. Det er et stort skridt på vejen mod vores mål om at blive CO2-neutrale i 2030, fortæller direktør Jens Peter Rasmussen.


Mandag bliver det nye anlæg indviet og vist frem, blandt andet for Nyborg Kommune og klimaminister Lars Aagaard.


Der er dog i første omgang kun tale om et forsøgsanlæg. Anlægget skal bruges til at teste teknologien de kommende fire-seks måneder.


- Teknologien er veldokumenteret, men da vi brænder farligt affald ved højere temperaturer end normale affaldsanlæg, så er vores røggasser anderledes. Derfor er vi nødt til at prøve tingene af først, forklarer Jens Peter Rasmussen.

Kæp og gulerod

Hvis forsøget i Nyborg lykkes, vil det åbne mulighed for at søge penge fra Energistyrelsen til at gå videre med et anlæg i fuld skala.

Fortum Recycling & Waste udleder årligt cirka 160.000 tons CO2, og virksomheden er ifølge dansk klimalov pålagt en afgift på 75 kroner pr. tons udledt CO2. Ifølge Nyborg-virksomheden vil det kræve en investering i milliardklassen at indfange hele den store mængde CO2, der udledes.

- I det her projekt er der både en kæp og en gulerod. Kæppen er selvfølgelig afgiften, og guleroden er puljemidlerne fra Energistyrelsen, siger Jens Peter Rasmussen.

På Danmarks Tekniske Universitet anerkender Philip Fosbøl, ekspert i CO2-fangst, at det er et godt skridt fremad for Fortum. Men overordnet set er der tale om et babyskridt, vurderer han.

- Det kommer ikke til at redde klimaet lige nu. Måske om seks eller syv år, siger Philip Fosbøl.

Alex Syrik

Ulykken i Odense er den tredje fynske arbejdsulykke på to måneder, der har haft dødelig udgang. I alt er fem personer omkommet.

Den 26. november omkom tre medarbejdere ved Flemløse Biogas, da et nystøbt betontag faldt sammen.

22. december mistede en 20-årig medarbejder livet, da taget styrtede ned på en landbrugsejendom ved Svendborg.

Og fredag eftermiddag døde en tømrer, da svalegangen styrtede sammen i Munkebjerg Park. De tre ulykker chokerer fagforeningen 3F, som mener at der er brug for mere kontrol.

Folketingsmedlem Karsten Hønge (F) har selv en fortid som håndværker, og han er enig med 3F.

- En af indsatserne er, at vi skal have et langt stærkere arbejdstilsyn, siger Karsten Hønge.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her